- Lidelser
- Hallux rigidus
Hallux rigidus Stiv storetå
Introduktion
Ved hallux rigidus er storetåen mindre bevægelig og føles stiv. Smerten sidder især på oversiden ved roden af storetåen. Ved længerevarende gener kan der opstå en hård knude oven på storetåen.
Selvom symptomerne på hallux rigidus oftest ses hos personer over 50 år som følge af artrose, kan de også opstå hos unge voksne. I så fald skyldes det ofte en sportsskade.

Beskrivelse af lidelsen
Der er smerter og tab af bevægelighed i MTP1-leddet, som er leddet mellem mellemfodsknoglen og storetåen. Når generne varer ved i længere tid, opstår der typisk en bule på oversiden af storetåen. Dette er en knogleudvækst og kaldes også en osteofyt.
Ved hallux rigidus er der normalt ingen fejlstilling af storetåen, som man ser ved hallux valgus.
Årsag og oprindelse
Generne ses oftere hos mænd end hos kvinder. Hos voksne skyldes hallux rigidus oftest artrose (slid af brusken i leddet). Tilstanden kan også skyldes et uheld eller fald, sportsskader, osteochondritis dissecans (en tilstand hvor brusk og underliggende knogle løsner sig fra ledfladen), gentagne urinsyregigt anfald, hypermobilitet eller en fejlstilling i mellemfodsknoglen.
Symptomer og tegn
Symptomer ved hallux rigidus er:
- Smerter omkring storetåens led, især på oversiden.
- Storetåen føles stiv og er mindre bevægelig.
- Smerte ved at strække storetåen.
- En knude kan være synlig oven på storetåen.
- Nogle gange er storetåen hævet.
- Smerten opstår under gang, og man har tendens til at gå på ydersiden af foden for at undgå smerten.
Diagnose
Lægen eller fysioterapeuten vil spørge ind til symptomerne og hvordan de opstod. Under den fysiske undersøgelse vurderes gangmønstret og bevægeligheden i tåen. Et eventuelt røntgenbillede viser, om knoglerne allerede er vokset sammen.
Behandling og bedring
Behandlingen kan bestå i at tilpasse fodtøjet. En rummelig sko med stiv sål anbefales. Ved at placere en indlægssål i skoen eller en rullebjælke under sålen, kan storetåen aflaster. Brug af antiinflammatorisk medicin kan nogle gange være nyttigt. I alvorlige tilfælde kan operation overvejes.
Mere info
Du kan kontrollere dine symptomer med det online fysioterapitjek eller bestille tid hos en fysioterapipraksis i nærheden.
Referencer
Verhaar, J.A.N. & Linden, A.J. van der (2005) Orthopedie Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Schreuder, H.W.B. (2007) De voet. De basis voor staan en gaan Nijmegen: Thieme.