Dropfod Parese/paralyse af fodløftermusklerne

En dropfod er en tilstand, hvor foden ikke længere kan placeres kontrolleret på underlaget under gang. Foden falder så at sige ned efter at hælen har ramt jorden. Eller foden kan slet ikke løftes og 'slæber' hen over gulvet. Kontrollen er tabt, fordi musklerne i underbenet er svækket eller helt ude af funktion på grund af et nerveproblem.

En dropfod kaldes også en fodløfterparese eller fodløfterlammelse.

Ved dropfod ses svækkelse eller udfald af musklerne, der løfter foden, de såkaldte fodløftere. Når disse muskler er svækkede, mister de evnen til at kontrollere fodens rullebevægelse. Eller foden kan slet ikke løftes, hvilket medfører, at den slæber hen over jorden.

De muskler, der løfter foden, er:

• Tibialis anterior.
• Extensor hallucis longus.
• Extensor digitorum longus.

Disse muskler styres af samme nerve, peroneus. Hvis der opstår skade eller afklemning af nerven ét eller andet sted i dens forløb, fungerer musklerne ikke korrekt.

Nerver har deres udspring i rygmarven. Peroneus-nerven udspringer af iskiasnerven. Denne sammensættes af nerver fra de nederste fem ryghvirvler. Iskiasnerven løber fra bagsiden af hoften, via knæets bagside og ned i underbenet. I underbenet deler peroneus-nerven sig i to mindre grene.

Tryk på peroneus-nerven kan opstå som følge af akut traume, men også snigende over tid. Et traume kan f.eks. skyldes et pludseligt kraftigt træk, tryk eller forskydning i nerven, som ved en forstuvet ankel.

Ved gradvis opståede symptomer kan årsagen være vedvarende tryk på nerven eller en systemisk sygdom som diabetes (sukkersyge). Den hyppigste årsag findes ved fibulahovedet på knæets yderside, hvor nerven løber bagved. Tryk her kan skyldes muskeltilhæftning, men også vaner som at sidde med krydsede ben eller ofte sidde på knæ. I øvrigt kan afklemning ske over hele nervens forløb.

En anden hyppig årsag til dropfod er en diskusprolaps. Her skyldes dropfod tryk på nerven i rygsøjlen.

Diagnosen dropfod stilles som regel let på baggrund af ændret gang og nedsat kraft i fodløfterne. Det er vanskeligere at finde årsagen, fordi symptomerne overlapper i nervens forsyningsområde.

Et grundigt interview er vigtigt for at få indsigt i problemet. Symptomer som rygsmerter, mulig årsag og forløbet af symptomerne er vigtige for korrekt diagnose.

Herefter foretages en klinisk undersøgelse for at vurdere hvilke muskler der er svækkede, og hvor der er føleforandringer. Reflekser testes også.

Ved tvivl eller kontrol kan placeringen af afklemningen undersøges med en EMG (nerveledningsmåling). Ved mistanke om tryk pga. knogleforandring eller fra ryggen, kan en MRI-scanning være nødvendig.

Behandlingen er ofte konservativ, altså uden operation. Kun ved tryk pga. knogleforandringer eller strukturel afklemning kan operation være løsningen.

En fysioterapeut hjælper ofte patienter med disse symptomer, men det er typisk ikke nødvendigt med hyppig behandling. Ved hjælp af målrettede øvelser og regelmæssig kontrol af muskelstyrken kan forløbet følges. Dropfod heler ofte inden for nogle måneder til et år. Ved manglende fremgang eller forværring vil fysioterapeuten anbefale yderligere undersøgelser. Ud over fysioterapi findes muligheder som indlægssåler eller en skinne (ortose).

Behandlingen af dropfod med oprindelse i ryggen består primært i behandling af rygsøjlen.

Se træningsprogrammet med øvelser for dropfod her.

Haveman, J.W. & Blomme, A.M. (2009) Beknelling van de N. peroneus superficialis. Een karakteristiek klachtenpatroon Ned. Tijdschr. Geneesk. 2009;153:B268; Isala klinieken, afd. Chirurgie, Zwolle.
Magee, D.J., Zachazewski, J.E., Quillen, W.S., Manske, R.C. (2016) Pathology and intervention in musculoskeletal rehabilitation Elsevier, 2nd edition.
Krishnamurthy, S. & Ibrahim, M. (2019) Tendon Transfers in Foot Drop Indian J Plast Surg. 2019 Jan; 52(1): 100–108.