Karkirurg

En karkirurg er en medicinsk specialist, der undersøger og behandler sygdomme i blodkarrene. Det drejer sig om pulsårer og vener i stort set hele kroppen. Kun hjertets og hjernens blodkar hører under andre specialer. 

Hvad gør en karkirurg?

Karkirurgen behandler bl.a. forsnævringer i pulsårer, åreknuder, aneurismer (udvidelser af et blodkar) og problemer med blodgennemstrømningen i arme og ben.

Blodkar sørger for tilførsel af ilt og næringsstoffer til alle kropsvæv såsom muskler, hud og organer. Hvis blodgennemstrømningen bliver nedsat, opstår der gener som smerter ved gang, kolde fødder eller sår, der heler dårligt.

Hvornår kommer du til en karkirurg?

Egen læge henviser til en karkirurg, hvis der er tegn på en lidelse i blodkarrene. Også en internmediciner, kardiolog eller hudlæge kan henvise patienter. Karkirurgen undersøger årsagen til generne og drøfter, hvilken behandling der passer bedst.

Hyppigt forekommende lidelser er:

• Perifer arteriesygdom (vindueskiggersyndrom).

• Aneurisme i mavepulsåren.

• Forsnævring af halspulsårerne.

• Åreknuder.

• Trombose og andre sygdomme i venerne.

• Sår, der heler dårligt på grund af nedsat blodgennemstrømning.

Hvad gør en karkirurg?

Ved det første besøg gennemgår karkirurgen gener, helbred og livsstil. Derefter følger en fysisk undersøgelse. Ofte suppleres dette med en ultralydsundersøgelse, Doppler-undersøgelse, CT-scanning eller MR-scanning for at få et tydeligt billede af blodkarrene.

En operation er langt fra altid nødvendig. Behandlingen starter ofte med livsstilsråd, rygestop, medicin og/eller et træningsprogram. Hvis denne tilgang ikke giver tilstrækkeligt resultat, eller blodgennemstrømningen er alvorligt nedsat, udfører karkirurgen et indgreb. Det kan f.eks. være en ballonudvidelse, indsættelse af en stent eller en bypassoperation.

Samarbejdet mellem karkirurgen og fysioterapeuten

Især ved vindueskiggersyndrom er der et samarbejde mellem fysioterapeuten og karkirurgen. På grund af forsnævringer i pulsårerne når for lidt iltrigt blod ud til benmusklerne under gang. Derved opstår smerter eller kramper, som gør, at man oftere må standse op for at komme sig, før man kan gå videre.

Ved denne lidelse er superviseret gangtræning som regel første skridt i behandlingen. Karkirurgen henviser derfor ofte til en fysioterapeut, der er specialiseret i perifer arteriesygdom. Regelmæssig gang under vejledning øger gangdistancen, forbedrer konditionen og mindsker generne. Først hvis denne behandling ikke har tilstrækkelig effekt, kommer ballonudvidelse eller operation på tale.

Også efter en karkirurgisk operation eller ballonudvidelse spiller fysioterapeuten en vigtig rolle. Behandlingen retter sig da mod at forbedre kondition, muskelstyrke og at genvinde tilliden til at bevæge sig. Derudover får du råd om en aktiv livsstil og om at forebygge nye karproblemer.