- Lidelser
- Trombose i benet
Trombose i benet Dyb venetrombose / DVT
Introduktion
Trombose i benet er en lidelse, hvor der dannes en blodprop i blodårerne i underbenet. En sådan blodprop kan helt eller delvist blokere blodkaret.
Beskrivelse af lidelsen
Ved en trombose i benet opstår der en blodprop inde i et blodkar. Denne blodprop kaldes en trombe. En trombe sidder fast på karvæggen, hvor den er opstået. Det kan være i en vene eller en arterie.
Normalt er blodets evne til at koagulere vigtig for at forhindre blodtab ved skader. På stedet for en skade omdannes det flydende blod til en gelélignende masse. Det stopper blødningen og danner en skorpe.
Ved et trombose i benet forårsager en trombe i en vene i benet problemer, da blodgennemstrømningen hindres. Det får benet til at hæve og føles tungt. Blodet strømmer hurtigere i arterier end i vener, derfor forekommer der sjældnere blodpropper i arterier.
Emboli
Når en del eller hele blodproppen løsriver sig fra karvæggen, føres den med blodstrømmen. Hvis blodproppen sætter sig fast et andet sted i en vene eller arterie, kaldes det for en emboli. Den mest kendte form er en lungeemboli.
Andre former for trombose
Ud over i benet forekommer trombose også i andre dele af kroppen, men det er sjældnere. Ved øjentrombose sidder blodproppen i nethindens blodkar, og ved sinustrombose i blodårer i hovedet. Trombose kan også opstå i armen, hvilket kaldes trombosearm.
Årsag og oprindelse
Trombose opstår blandt andet ved uregelmæssig blodstrøm eller når blodkarrene ikke længere er glatte indvendigt (åreforkalkning). En ændret sammensætning af blodet kan også føre til trombose.
Cirka 1 ud af 600 personer udvikler årligt trombose i benet. Den største risikofaktor for trombose er tidligere tilfælde af trombose. Derudover findes en række andre faktorer, der øger risikoen. Nogle gange er årsagen ukendt.
Trombose kan opstå ved nedsat kvalitet af blodkarrene forårsaget af:
- Rygning.
- Højt kolesteroltal.
- Diabetes.
- Forhøjet blodtryk.
- Kræft.
Desuden kan trombose også opstå ved langsom blodgennemstrømning. Det ses eksempelvis ved længerevarende sengeleje, operationer, gips, lange fly- eller busture og ved hjerterytmeforstyrrelser.
Blodets sammensætning har også indflydelse på trombose. Hvis blodet bliver for tykt, strømmer det dårligere. Dette kan skyldes for mange blodceller eller hvis blodet størkner for hurtigt.
Trombose forekommer hyppigere i visse familier. Dette skyldes oftest en arvelig disposition for hjertekarsygdomme.
Symptomer og tegn
Trombose viser sig på forskellige måder afhængigt af hvor i kroppen det opstår. Men der er nogle karakteristiske tegn, som kan tyde på trombose i benet:
- Hurtigt opstået hævelse i det ene ben.
- Tungt eller smertende fornemmelse i det ene ben.
- En rød- eller blålig misfarvning af det ene ben.
- Eventuelt temperaturstigning.
- Stram hud, eventuelt rød og glinsende.
Hævelse og tyngdefølelse i benet opstår, fordi blodkarrene ikke længere kan føre blod og væske væk ordentligt.
Misfarvningen i benet skyldes det øgede tryk i blodkarrene. Noget lignende ses ved blodprøvetagning, hvor en spændt rem øger trykket og får venen til at bule op og blive mere synlig.
Ovenstående symptomer behøver ikke alle være til stede. Desuden kan symptomerne også være tegn på andre sygdomme. Én ud af fire personer med disse symptomer har faktisk et trombose i benet. Ved sådanne klager bør man altid kontakte en læge.
Diagnose
Diagnosen stilles af en læge. Hvis symptomerne peger på trombose i benet, foretages en blodprøve. Ofte kan trombose også ses på en ultralydsscanning.
Behandling og bedring
En trombose i benet kan behandles effektivt. Men hvis behandling udebliver for længe, kan det føre til en lungeemboli.
Behandlingen foregår med medicin. Derudover anbefales det ofte at bære støttestrømper. Disse strømper forbedrer blodcirkulationen og hjælper med at fjerne overskydende væske i benet.
Efter en trombose er det vigtigt at forebygge, at trombose opstår igen. Dette kan blandt andet gøres ved fortsat brug af medicin og støttestrømper. En sund livsstil er også vigtig. Overvej følgende:
- Regelmæssig fysisk aktivitet.
- Undgå lang tids siddende stilling.
- Sund kost.
- Rygestop, hvis det er relevant.
Mere info
Du kan kontrollere dine symptomer med det online fysioterapitjek eller bestille tid hos en fysioterapipraksis i nærheden.
Referencer
Prenatali, E., Bucciarelli, P., Passamonti, S.M. & Martinelli, I. (2011) Risk factors for venous and arterial thrombosis A. Bianchi Bonomi Haemophilia and Thrombosis Centre, IRCSS General Hospital, Mangiagalli and Regina Elena Foundation, Milan, Italy.
Nugteren, K. van & Winkel, D. (2008) Onderzoek en behandeling van spieraandoeningen en kuitpijn Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Oudega, R., Van Weert, H., Stoffers, H.E.J.H., Sival, P.P.E., Schure, R.I., Delemarre, J., Eizenga, W.H. (2015) NHG-Standaard. Diepe veneuze trombose en longembolie Huisarts Wet 2008;51(1):24-37.
