Hjerterelaterede gener Angina pectoris / akut koronarsyndrom / akut hjerteinfarkt

Hjertet er en hul muskel omtrent på størrelse med en knyttet næve. Musklen trækker sig sammen hele 100.000 gange om dagen. På den måde pumpes blodet rundt i hele kroppen. Forskellige problemer i og omkring hjertet kan give alvorlige gener.

Denne artikel gennemgår en række problemer, som kan forårsage hjertesymptomer. Kontakt straks en læge, hvis disse symptomer opstår.

Ved et hjerteinfarkt eller et hjertetilfælde afbrydes blodforsyningen til hjertet via kranspulsåren. En del af hjertemusklen får derved ikke længere ilt og trækker sig ikke længere sammen. Hvis dette område er uden ilt for længe, dør det gradvist. På det sted, hvor muskelcellerne er døde, dannes der arvæv.

Ved hjertesvigt er hjertets pumpefunktion forstyrret. Der skelnes mellem systolisk hjertesvigt og diastolisk hjertesvigt. Ved systolisk hjertesvigt trækker hjertemusklen sig ikke kraftigt nok sammen, hvilket nedsætter blodomløbet. Ved diastolisk hjertesvigt slapper hjertemusklen ikke ordentligt af i hvilefasen, hvilket fører til, at hjertet fyldes dårligere med blod.

Andre hjerteproblemer inkluderer:

• Hjerterytmeforstyrrelser (hjertet slår for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt).
• Sygdomme i hjerteklapperne (hjerteklapperne lukker ikke ordentligt eller er forsnævrede, så hjertet skal arbejde hårdere).
• Hjertemuskel­sygdom (en fortykket eller udvidet hjertemuskel med nedsat pumpefunktion).
• Forhøjet blodtryk (ved forhøjet blodtryk skal hjertet pumpe mod et højere tryk. Hjertemusklen bliver tykkere for at kompensere for dette).

Afhængigt af hvilken type hjerteproblem, der er tale om, kan generne opstå gradvist eller akut. Nogle gange viser de sig kun under fysisk anstrengelse. I andre tilfælde også i hvile. Forskellige risikofaktorer påvirker risikoen for hjerte-kar-sygdomme:

• Rygning.
• Forhøjet kolesterol.
• Forhøjet blodtryk.
• Overvægt.
• Diabetes.
• Stress.
• Usund kost.
• For lidt motion.
• Arvelighed: hjerte-kar-sygdom hos far, mor, bror eller søster før 65-års alderen.
• Højere alder.
• Køn (mand).

Ved ikke-akutte hjertesymptomer spørger praktiserende læge eller kardiolog ind til symptomerne. Også risikofaktorer drøftes. På baggrund heraf foretages en fysisk undersøgelse med blodtryksmåling og hjerteauskultation. Yderligere undersøgelser som hjertekardiogram eller elektrokardiogram (EKG) kan eventuelt følge.

Ved akutte hjerteproblemer, såsom et hjerteanfald, skal der handles omgående. En samtale om symptomerne følger da senere.

Behandlingen afhænger af typen af hjertesymptomer. Det er vigtigt at tackle eventuelle risikofaktorer hvis muligt. Dette kan eksempelvis opnås ved at leve sundere og:

• Stoppe med at ryge.
• Dyrke mere motion.
• Tabe sig.
• Mindske stress.
• Spise sundere.

Derudover kan det være nødvendigt at tage medicin eller gennemgå en operation på hjertet og/eller blodkarrene.

Rutten, F.H., Grundmeijer, H.GL.M., Grijseels, E.W.M., Bentum, S.T.B. van, Hendrick, J.M.A., Bouma, M., Eizenga, W. & Pinxteren, B. van (2003) NHG-standaard. Acuut coronair syndroom Huisarts Wet. 2003; 46(14):831-43.
Hoes, A.W., Voors, A.A., Rutten, F.H., Lieshout, J. van, Janssen, P.G.H. & Walma, E.P. (2010) NHG-standaard. Hartfalen Tweede herziening. Huisarts Wet. 2010; 53(7):368-89.