Acromioclavikulær skade AC-led (sub)luksation

Det akromioklavikulære led, også kendt som 'AC-leddet', forbinder kravebenet med den øverste del af skulderbladet. Ved en ledskred (leddet går af led) kan ledbånd og kapsler, der stabiliserer leddet, blive beskadiget.

Skader på AC-leddet ses ofte hos cykelryttere, vintersportsudøvere og judokæmpere. De har større risiko for at falde ned på toppen af skulderen. Dette er en klassisk årsag til acromioclaviculær luksation.

Kravebenet er forbundet med skuldertoppens acromion via AC-leddet. Dette er den øverste og yderste del af skulderbladet. Leddet holdes sammen af ledbånd.

Når kræfterne på AC-leddet bliver for store, f.eks. ved en ulykke eller et fald, kan ledbåndene og leddet tage skade. Hvis kræften er stor nok, kan kravebenet blive forskudt ud af leddet.

Navnene på ledbåndene viser deres placering:

• Acromioclaviculære ledbånd løber vandret og ligger oven på AC-leddet.
• Coracoclaviculære ledbånd løber mere lodret og ligger under kravebenet. Hvis disse ledbånd beskadiges, kan det føre til acromioclaviculære gener eller (sub)luksationer.

Grader

Skader på AC-leddet inddeles i seks niveauer. Fra og med grad III ses en forskydning af kravebenet.

Grad I: Forstrækning af de acromioclaviculære ledbånd. De coracoclaviculære ledbånd er stadig intakte.

Grad II: Luksation af AC-leddet. De acromioclaviculære ledbånd er revet over, de coracoclaviculære er forstrukket.

Grad III: Luksation af AC-leddet, hvor alle ledbånd er revet over. Der ses forskydning af kravebenet, hvis ende står opad.

Grad IV: Luksation af AC-leddet med forskydning af kravebenet bagud. Bagerste muskler kan blive beskadiget.

Grad V: Luksation af AC-leddet med en to til fire gange større forskydning end ved grad III.

Grad VI: Luksation af AC-leddet med forskydning af kravebenet fremad.

Skaden opstår som regel ved et fald direkte på spidsen af skulderen. Armen forbliver typisk tæt på kroppen eller bevæger sig foran kroppen.

Diagnosen stilles på baggrund af patientens fortælling og en fysisk undersøgelse. Nogle gange kan der ses en tydelig forskel mellem venstre og højre skulder.

Grad III og højere er relativt lette at identificere grundet den unormale placering af kravebenet. Grad I og II kan diagnosticeres med en fysioterapeutisk test. Ofte er passiv fremadføring af overarmen ind mod brystet (horisontal adduktion) smertefuld. En ultralydsscanning kan eventuelt vise skader på AC-leddet.

Behandlingen afhænger af skadens alvorlighed. Grad I og II behandles altid uden operation. Ved grad IV til VI opereres der. Behandlingen af grad III er mindre entydig. Ofte påbegyndes fysioterapeutisk behandling. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt effektivt, foretages alligevel en operation.

Ro, nedkøling og slynge

Behandlingen af grad I, II og III består indledningsvist af ro og nedkøling. Ro opnås ved brug af en slynge. Ved type I er det som regel tilstrækkeligt at bruge slyngen i et par dage. Ved type II og III kan det være nødvendigt at bære armen i slyngen i op til 6 uger.

Fysioterapi

Ved grad I kan fysioterapeutisk behandling starte med det samme. Efter et par dage kan der påbegyndes styrkeøvelser. Når bevægeligheden og styrken er fuldt genvundet, kan alle aktiviteter genoptages.

Ved grad II og III kan fysioterapi starte efter 14–21 dage. Ved kraftig forskydning af kravebenet kan man først starte efter 6 uger. Tape kan eventuelt give ekstra aflastning af AC-leddet. Ledbåndene er som regel helt helet efter 8–12 uger. Først da er det tilladt at løfte tungt eller dyrke sport – men kun hvis skulderen kan bevæges smertefrit.

Operation

Ved operation bringes AC-leddet tilbage i korrekt position og fastgøres. Ofte benyttes et kunstigt ledbånd, som fastgøres fra kravebenet til skulderbladet. Dette holder kravebenet på plads.

Efter operationen skal armen holdes i slynge i 6 uger. Fysioterapi kan påbegyndes med det samme. Det samlede forløb frem til fuld heling tager ca. et halvt år.

Se træningsprogrammet med øvelser for AC-ledskader.

Nugteren, K. van & Winkel, D. (2007) Onderzoek en behandeling van de schouder Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Schünke, M., Schulte, E. & Schumacher, U. (2005) Prometheus. Algemene anatomie en bewegingsapparaat Houten: Bohn Stafleu Van Loghum.
Moen, M.H., Vos, R-J. de, Arkel, E.R.A. van, Weir, A., Moussavi, J., Kraan, T. & Winter, Th.C. de (2008) De meest waardevolle klinische schoudertesten Sport & Geneeskunde. 2008;4:6-19.