Achillesseneruptur Revnet achillessene

Achillessenen er senen på bagsiden af foden og anklen. Den forbinder lægmusklen med hælbenet. Under gang, løb, trappegang eller spring udsættes achillessenen for store kræfter. Det er derfor ikke overraskende, at achillessenen er kroppens stærkeste sene. Ved en achillesseneruptur er der tale om en flænge i achillessenen. Dette har betydelige konsekvenser for ankel og fod.

Lægmusklerne (triceps surae) sørger gennem achillessenen for, at foden kan bevæges nedad. Dette er afgørende for at kunne gå ordentligt.

Når achillessenen rives over, er der tale om en achillesseneruptur. Senen kan enten rive delvist eller helt over. En achillesseneruptur kan opstå i sundt væv eller når senen er svækket. Svækkede sener ses oftere i højere alder.

En overrivning af achillessenen sker oftest under sport eller anden intensiv belastning. Det kan dog også forekomme under lettere aktiviteter. Ofte er senen da allerede i dårlig stand. Dette kaldes degeneration af senevævet.

De fleste achillessenerupturer forekommer hos sportsaktive mænd mellem 30 og 40 år. En achillesseneruptur forekommer 10 gange hyppigere hos mænd end hos kvinder.

Risikoen for en achillesseneruptur øges blandt andet af:

• Brug af visse medikamenter (kortikosteroider, nogle antibiotika).
• Tilstedeværelse af en systemsygdom som gigt, urinsyregigt eller lupus.
• Træthed.
• Uventede bevægelser.
• Dårlig træningstilstand.

Ved mistanke om en total overrivning af senen kan en læge eller fysioterapeut udføre en klemmetest (Thompson-testen). Når der klemmes på læggen, bør foden bevæge sig. Hvis dette ikke sker, er achillessenen sandsynligvis revet helt over. Ofte kan der også mærkes og/eller ses en afbrydelse i senen – som et hul eller en fordybning i achillessenen.

Ved en delvis overrivning vil foden stadig bevæge sig under testen. En ultralydsscanning kan give mere klarhed om skadens omfang.

Alvorligheden af achillessenerupturen sammen med andre faktorer som alder, erhverv og aktivitetsniveau afgør den videre behandling.

En helt overrevet achillessene kan behandles på to måder: ikke-operativt (konservativt) eller operativt. Ved konservativ behandling lægges underbenet i gips i 6-8 uger med forfoden pegende nedad (spidsstilling), så senens ender ligger mod hinanden og kan vokse sammen. Spidsstillingen reduceres gradvist, indtil foden igen står fladt.

Ved operation syr kirurgen senens ender sammen. Efterfølgende skal senen have tid til at hele. Også efter en operation er der derfor brug for 6-8 ugers gips med foden i spidsstilling.

Ingen operationer er risikofrie. Der er risiko for trombose, efterblødning eller sårinfektion. I sjældne tilfælde kan senen rive op igen. Heldigvis er disse komplikationer sjældne.

Mens benet er i gips, er det vigtigt regelmæssigt at lægge det højt for at undgå hævelse. Gåture med krykker aflaster benet.

Efter gipsperioden vil anklen føles stiv, og det vil især være svært at løfte foden (dorsalfleksion). Området omkring achillessenen og anklen kan stadig være hævet. Lægmusklen vil have tabt størrelse, styrke og udholdenhed, og achillessenen vil også være svag. Det er derfor vigtigt at begynde med øvelser så hurtigt som muligt for at genopbygge styrken - dette bør ske med fysioterapeutisk vejledning.

Den samlede helingsperiode for en achillesseneruptur er cirka 3-6 måneder, afhængigt af hvilke krav der stilles til senen. En (elite)sportsudøver har generelt længere genoptræning end en person, der blot skal kunne gå.

Nugteren, K. van & Winkel, D. (2009) Onderzoek en behandeling van de voet Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Brukner, P. & Khan, K. (2010) Clinical sports medicine McGraw-Hill: Australia. 3e druk.