Skulderartrose Ledslid i skulderleddet

Skulderartrose er en mindre almindelig form for slidgigt. I daglig tale omtales det som slitage på skulderen. Det betyder, at brusken forsvinder. Dette medfører smerter og stivhed i skulderen.

Det er egentlig ikke tidssvarende at tale om slitage i skulderen, fordi der faktisk ikke er tale om egentlig slid. Derfor taler man hellere om skade og tab af brusken i skulderleddet – eller blot skulderartrose.

Ledfladerne i knoglerne er dækket af et tyndt lag brusk – sådan er det også med kugle og ledskål i skulderen. Brusk virker stødabsorberende og sørger for, at kugle og skål glider let mod hinanden. Ved skulderartrose forringes bruskens kvalitet. Dette gør skulderleddet mindre smidigt og nedsætter den normale bevægelighed. Artrose kan også give smerter.

Artrose inddeles i 4 grader. I værste fald er brusken helt væk. Ved artrose ændres leddet og der opstår betændelse i ledkapslen omkring skulderen. Der dannes små benspidser på knoglernes kanter, kaldet osteofytter.

Artrose er en del af kroppens naturlige aldringsproces. Næsten alle over 75 år har artrose i et eller flere led, ofte dog uden symptomer. Med alderen falder bruskkvaliteten, og der opstår skader. Det er et naturligt fænomen. Skulderartrose forekommer hovedsageligt hos personer over 50 år.

Skulderartrose kan dog også opstå hos yngre personer. Brusk kan blive beskadiget ved fx et uheld. Artrose kan også udvikle sig som følge af andre skulderproblemer såsom labrumskader, instabilitet eller ledinflammation. Dette kan føre til fejlagtig belastning af brusken over tid.

Efter en samtale med en læge eller fysioterapeut om symptomerne følger en fysisk undersøgelse. Her vurderes skulderens bevægelighed. Ved alvorlige eller uklare symptomer tages der et røntgenbillede. Dette kan vise, at ledspalten mellem ledhoved og ledskål er indsnævret. Eventuel osteofytdannelse kan også ses.

Tab af brusk kan ikke gendannes. Mistet brusk kommer ikke tilbage. Det er dog muligt at holde det resterende brusk så sundt som muligt ved regelmæssig og doseret bevægelse. Nedenfor forklarer vi, hvorfor det er vigtigt at være i bevægelse.

Brusk fungerer som en svamp. Ved belastning presses affaldsstoffer ud. Når trykket fjernes, absorberes næringsstoffer. Denne svampeeffekt holder brusken i god stand. Derfor er fuldstændig hvile dårlig for brusken; svampeeffekten udnyttes ikke, hvilket forringer strømmen af affalds- og næringsstoffer.

En fysioterapeut kan skræddersy et øvelsesprogram for skulderen for at modvirke artrosens følgevirkninger. Desuden benyttes teknikker for at holde skulderen bevægelig og smertefri så vidt muligt.

Hvis konservativ behandling ikke hjælper, kan operation overvejes. Der findes flere mulige indgreb. Ved stærke og stigende gener kan en skulderprotese (kunstig skulder) indsættes. Resultatet ved skulderproteser er dog ofte mindre succesfuldt end for knæ- eller hofteproteser. Hvis smerte er det største problem, kan injektioner eller smertestillende medicin overvejes først.

Et typisk øvelsesprogram for skulderartrose består af mobilitets- og styrkeøvelser. Et sådant program kan følges hos en lokal fysioterapeut. Ønsker du at træne derhjemme? Følg da det online øvelsesprogram for skulderartrose hjemmefra.

Boselli, K.J., Ahmad, C.S. & Levine, W.N. (2010) Treatment of glenohumeral arthrosis Am J Sports Med. 2010 Dec;38(12):2558-72.
Verhaar, J.A.N. & Linden, A.J. van der (2005) Orthopedie Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Winters, J.C., Windt, D.A.W.M. van der, Spinnewijn, W.E.M., Jongh, A.C. de, Heijden, G.J.M.G. van der, Buis, P.A.J., Boeke, A.J.P, Feleus, A. & Geraets, J.J.X.R. (2008) NHG-standaard. Schouderklachten Tweede herziening. Huisarts Wet. 2008; 51(11):555-65.
Nugteren, K. van & Winkel, D. (2009) Onderzoek en behandeling van artrose en artritis Houten: Bohn Stafleu van Loghum.