Ossificerende myositis Knoglevækst i en muskel / forkalkning i musklen

Når der dannes knogle i en muskel, kaldes det ossificerende myositis. Det skyldes som regel en muskelforstuvning, hvor en blødning omdannes til knoglevæv. En stor blødning efter en muskelskade fører i 10 til 20% af tilfældene til ossificerende myositis.

Ossificerende myositis kan forekomme i enhver muskel, men ses hyppigst i låret efter et fald eller et spark. Derfor forekommer lidelsen relativt ofte hos personer, der dyrker kontaktsport.

Ossificerende myositis er en lidelse, hvor en muskelskade fører til lokal dannelse af knoglevæv i musklen. Efter et (hårdt) slag på musklen opstår der en blødning i vævet. Kroppen reagerer ved at igangsætte en betændelsesreaktion i musklen (myositis), der kan give varme, rødme, smerte og hævelse. Denne inflammation bidrager til heling og nedbrydning af blødningen. Ofte går dette hurtigt, og symptomerne forsvinder inden for få uger. Men ikke ved Ossificerende myositis. Her forkalker blødningen og der dannes et lille stykke knogle – en proces kaldet ossifikation.

Lidelsen kan i princippet opstå hos alle og i alle aldre. Den ses hyppigst hos unge mænd mellem 20-30 år, som dyrker kontaktidræt.

Knogledannelse i musklerne opstår oftest efter en muskelforstuvning som følge af et kontaktsammenstød. Det kan ske, hvis man eksempelvis får et knæ i låret på fodboldbanen. Der findes også en mere sjælden årsag til ossificerende myositis: det kan også opstå hos personer, der ikke kan bevæge sig optimalt. For eksempel på grund af koma eller lammelse af en kropsdel.

Normalt heler en muskelforstuvning hurtigt og uden problemer. Men ved ossificerende myositis sker der noget særligt: det opståede blodudtrædning omdannes gradvist til knoglevæv. Denne proces starter omkring en uge efter muskelforstuvningen og slutter cirka seks til syv uger senere. Årsagen til lidelsen er ukendt, og symptomerne kan variere betydeligt i alvorlighed afhængigt af skadens placering og størrelse.

Selvom årsagen er ukendt, er der flere faktorer der øger risikoen for at udvikle ossificerende myositis. Risikoen stiger jo mere alvorlig forstuvningen er, og hvis bevægeligheden i det led, som musklen passerer over, er betydeligt nedsat. Massage og varme umiddelbart efter skaden kan også fremme knogledannelse. Hvorfor nogle mennesker udvikler lidelsen, mens andre ikke gør, vides ikke.

Den behandlende læge eller fysioterapeut vil spørge ind til problemet. Ved ossificerende myositis opstår symptomerne som regel efter en muskelforstuvning, der ikke bliver bedre inden for to uger. Ved fysisk undersøgelse kan der mærkes en hård og smertefuld knude i musklen, og der ses nedsat bevægelighed i det eller de led, som musklen passerer over. I et tidligt stadium viser en røntgenbillede ingen unormale fund, men efter tre til fire uger bliver tilstanden synlig. En ultralydsscanning kan afsløre lidelsen på et noget tidligere tidspunkt.

Når det viser sig at være ossificerende myositis, er der kun få muligheder for at fremme helingen. Det er en lidelse, som generelt forsvinder af sig selv. Kroppen skal dog have tid til at nedbryde det nyudviklede, overflødige knoglevæv. Denne proces begynder cirka seks til otte uger efter muskelforstuvningen.

Forløbet er langsomt og kan tage måneder eller op til et år. Behandlingen består derfor primært af hvile og tålmodighed. En lille del af knoglevævet kan blive tilbage i musklen, men det behøver ikke føre til vedvarende gener.

For at holde led og muskler i den berørte kropsdel smidige, anbefales det at udføre stille bevægelsesøvelser, og at holde sig inden for smertegrænsen. Massage, udstrækningsøvelser og intensive aktiviteter frarådes.

Nugteren, K. van & Winkel, D. (2012) Onderzoek en behandeling van sportblessures. Onderste extremiteit Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Brukner, P. & Khan, K. (2010) Clinical sports medicine McGraw-Hill: Australia. 3e druk.
Brukner, P. & Khan, K. (2016) Clinical sports medicine (Nederlandse bewerking) 4th edition. Michel van Troost. PreVision, Eindhoven.
Torrance, D. A. & deGraauw, C. (2011) Treatment of post-traumatic myositis ossificans of the anterior thigh with extracorporeal shock wave therapy J Can Chiropr Assoc 2011; 55(4).