Kompartmentsyndrom i underbenet Kompartmentsyndrom i underbenet

Underbenet er opdelt i forskellige kompartmenter. Det er muskelgrupper omgivet af et stift bindevæv. Når trykket inde i et kompartment bliver for højt, opstår der et kompartmentsyndrom.

Selvom kompartmenter findes i hele kroppen, er det oftest kompartmenterne i underbenet, der giver anledning til symptomer.

Musklerne i underbenet er omgivet af et stift bindevæv, også kaldet fascie. En muskel eller muskelgruppe med tilhørende fascie kaldes et kompartment eller loge.

Underbenet indeholder fire kompartmenter, som hver består af to eller flere muskler. Disse muskler styrer bevægelsen af ankel og fod. Udover muskler indeholder kompartmenterne også blodkar og nerver. Det kompartment, der er placeret på den forreste og ydre side af underbenet, skaber oftest problemer.

Et kompartmentsyndrom i underbenet er kendetegnet ved smerter og en spændt følelse i underbenet. Symptomerne opstår som følge af for højt tryk i underbenet, hvilket forstyrrer blodgennemstrømningen og nerveforsyningen.

Som følge heraf opleves symptomerne især under og lige efter aktivitet. Der skelnes mellem en akut og en kronisk form for kompartmentsyndrom.

Ved et kompartmentsyndrom er trykket i muskellogerne så højt, at det giver gener. Det øgede tryk forhindrer musklerne i at fungere normalt.

Disse gener ses oftest hos personer, der løber, skøjter eller går meget. Det ses hyppigt hos personer, der pludselig begynder at gå meget mere end normalt, såsom rekrutter i militæret. Musklen kan hæve så meget, at yderligere sport ikke er muligt på grund af smerter.

Symptomerne har ofte været til stede i længere tid, nogle gange i årevis, og kan forekomme i begge ben samtidig. Dette kaldes et kronisk kompartmentsyndrom. Personer med sukkersyge, venøse kredsløbsforstyrrelser eller platfod (overpronation) kan være i øget risiko for denne tilstand.

Hvis kompartmentsyndromet opstår f.eks. efter et knoglebrud eller en sprængt blodåre, kaldes det et akut kompartmentsyndrom. Ofte er flere muskelloger påvirkede samtidig, og der kræves øjeblikkelig behandling på hospitalet. Uden behandling kan vævet dø.

Diagnosen stilles som regel af en fysioterapeut eller læge på baggrund af patientens historie og en fysisk undersøgelse. Er der herefter stadig tvivl om diagnosen, eller skal tilstandens alvor undersøges nærmere, foretages der en trykmåling af muskellogerne. Dette gøres både i hvile og efter aktivitet for at vise trykforskellen.

Den ikke-kirurgiske (konservative) behandling kan bestå i at korrigere fodens stilling med en indlægssål og at lære en anden gangteknik for at aflaste det berørte muskelloge. Derudover kan en periode med (relativ) hvile reducere symptomerne, hvorefter belastningen gradvist genopbygges.

Kirurgi overvejes, hvis trykmålingen viser for høje værdier, eller hvis tidligere konservativ behandling ikke har haft tilfredsstillende effekt. Ved operationen åbner kirurgen fascien for at reducere trykket i muskellogen.

Efter operationen tager det 1 til 2 uger for såret at hele. I de første dage er benet forbundet, og der skal bruges krykker, indtil benet igen kan belastes fuldt. Det er vigtigt at begynde at bevæge sig så hurtigt som muligt, men intensiv sport frarådes i de første uger. Belastningen genoptages gradvist, og helingen varer 6 til 12 uger.

Ved akut kompartmentsyndrom vil der altid være behov for akut operation for at forhindre vævsdød som følge af manglende blodforsyning.

Se træningsprogrammet med øvelser for kompartmentsyndrom i underbenet her.

Nugteren, K. van & Winkel, D. (2008) Onderzoek en behandeling van spieraandoeningen en kuitpijn Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Hoogeveen, A.R. (2010) Mono-disciplinaire richtlijn. Chronisch compartimentsyndroom van het onderbeen Bilthoven: Vereniging voor sportgeneeskunde.