Boutonnière-deformitet Knappehul-deformitet / fejlstilling af fingeren / Extensorskader

En boutonnière-deformitet kendetegnes ved en typisk fejlstilling af fingeren. Denne opstår som følge af en skade på fingerens strækkesene.

Ved fingeren består ekstensorsenen af tre såkaldte strenge. Der er én central streng og to sidestrenge. Den centrale streng gør det muligt at strække det midterste fingerled. Sidestrengene strækker især fingerspidsen. Når den centrale streng er revet over, opstår der en åbning mellem de to yderste strenge. Da dette ligner et knaphul, taler man også om en knaphulsdeformitet. Boutonnière er det franske ord for knaphul.

Når den centrale streng rives over, glider sidestrengene længere ud til siderne og trækker det midterste fingerled i bøj. Samtidig bliver det yderste led overstretched af trækket fra sidestrengene. Dette glid af sidestrengene, hvor knaphulsdeformiteten bliver synlig, viser sig ofte først nogle dage efter skaden er opstået.

Ud over denne fejlstilling er der som regel også smerte og hævelse omkring det midterste fingerled. Fingerens position kan ikke længere korrigeres aktivt, og fingeren kan ikke længere bruges normalt.

En knaphulsdeformitet opstår, når den midterste streng af fingerens ekstensorsene rives over. Dette kan blandt andet ske som følge af et snitsår, at fingeren går af led, eller som konsekvens af gigt.

Ved gigt er fingerleddet, som ekstensorsenen løber hen over, betændt. Denne betændelse påvirker også senen, som gradvis bliver svagere, indtil den på et tidspunkt rives over.

Personer med en skade på ekstensorsenen bliver som regel tilset af egen læge eller på hospitalet. Efter en samtale om, hvordan klagerne er opstået og hvor alvorlige de er, følger en fysisk undersøgelse. Her vurderes fingerens stilling og funktion.

Området hvor senen er revet over, er smertefuldt og hævet. Rivningen kan nogle gange mærkes. Eventuelle ledsagende skader - såsom knoglebrud eller snitsår - vurderes også.

Fordi fingeren i starten ofte stadig kan strækkes, bliver en revet central streng nogle gange overset under undersøgelsen. Når sidestrengene efter et par dage glider nedad og knaphulsdeformiteten bliver synlig, er diagnosen let at stille.

Et røntgenbillede kan vise, om senen er revet væk sammen med en knogleflig.

Hvis der kun er tale om en revet central streng uden et åbent sår, bliver fingeren sat i en skinne i seks uger. Det midterste fingerled holdes heri fuldt udstrakt, men de øvrige led kan stadig bevæges. Enderne af den revne sene vokser derved sammen igen.

En operation foretages ved åbent sår, hvis der er trukket et stykke knogle af, eller hvis skinnebehandling ikke har hjulpet. Kirurgen syr da senen eller fastgør det løsnede knoglestykke. En lille stift i fingeren forhindrer det midterste led i at bøje. Stiften fjernes igen efter fem uger.

Efter denne periode er det vigtigt at træne sammen med en (hånd)fysioterapeut for at genskabe fingerens bevægelighed og styrke. Det kan være nødvendigt at bære en beskyttende skinne i nogle uger under sport eller arbejde.

Brukner, P. & Khan, K. (2010) Clinical sports medicine McGraw-Hill: Australia. 3e druk.
Boeckx, W.D., et al (2006) Handletsels Nijkerk: Van de Ridder.
Nugteren, K. van & Winkel, D. (2010) Onderzoek en behandeling van middenhand en vingers Houten: Bohn Stafleu van Loghum.