Patellofemoralt smertesyndrom Forreste knæsmerte / chondromalacia patella / patellofemoral dysfunktion

Patellofemoralt smertesyndrom (PFPS) er karakteriseret ved smerte omkring eller bag knæskallen. Symptomerne opstår ved specifik belastning af det patellofemorale led - det vil sige leddet mellem knæskallen (patella) og lårbenet (femur). PFPS forekommer hyppigst hos unge og yngre voksne.

Tilstanden omtales også med følgende betegnelser:

• Forreste knæsmerte.
• Chondromalacia patella.
• Patellofemoral dysfunktion.

Knæskallen har en v-formet bagflade, som glider i en tilsvarende fure på forsiden af lårbenet under bøjning og strækning af knæet. Knæskallen fungerer som en løftestang mellem lår- og underben og reducerer den kraft, der skal bruges for at strække knæet. Leddet stabiliseres af lårmusklerne (quadriceps), ledbånd og bindevævsstrukturen tractus iliotibialis.

En ubalance mellem disse strukturer – ofte i form af nedsat styrke, spændingsforhold eller koordination – menes at være den primære årsag til PFPS, især ved aktiviteter som knæbøjninger, hop eller løb.

Smerterne opstår formentlig som følge af irritation i ledkapsel og omkringliggende væv. Øget tryk i området kan også give smerter, da nervestrukturer i knoglen under leddet sender smertesignaler.

Tilstanden ses overvejende hos unge voksne og dobbelt så almindelig hos kvinder som hos mænd. PFPS forekommer sjældent efter 60-årsalderen.

Ubalancen i musklerne omkring knæskallen kan have flere årsager:

• Fejlstilling i knæ, hofte eller ankel.
• Nedsat muskelstyrke i lår eller hofte.
• Gentagen overbelastning.
• Stramme hasemuskler.

Diagnosen stilles ud fra en grundig anamnese og klinisk undersøgelse. Yderligere billeddiagnostik er normalt ikke nødvendig, men kan anvendes til at udelukke andre årsager til knæsmerter, hvis symptomerne er atypiske eller langvarige.

Behandlingen fokuserer på at genoprette muskulær og biomekanisk balance omkring knæet. Den består primært af:

• Styrketræning af quadriceps og glutealmuskulatur (ballemuskulaturen).
• Udspænding af stramme strukturer, fx hasemuskler.
• Stabilitetstræning og neuromuskulær kontrol.
• Indlægssåler kan overvejes ved biomekaniske fejlstillinger i foden.

Forløbet kan være langvarigt – ofte ses bedring i løbet af det første år, men fuld heling kan tage længere tid. Prognosen afhænger i høj grad af regel­mæssighed og korrekt udførelse af øvelserne.

I sjældne tilfælde kan kirurgi komme på tale, hvis konservativ behandling ikke fører til bedring.

Følg nu træningsprogrammet med øvelser for patellofemoralt smertesyndrom.