Knogle slidgigt i knæet Gonartrose / beskadigelse af brusk i knæet / slid i knæet

Knogle slidgigt i knæet er en almindelig form for artrose, hvor brusken bliver dårligere og forsvinder. I daglig tale kaldes det slidgigt i knæet og blandt specialister kaldes det også gonartrose. Knogle slidgigt i knæet forårsager smerte og nedsat bevægelighed i knæet.

Udtrykket 'slidgigt i knæet' er faktisk ikke korrekt, da der ikke er tale om slid. Man kunne snarere sige, at det handler om skade og tab af ledbrusk.

Ledfladerne på knoglerne er dækket af et tyndt lag brusk. Dette virker som en støddæmper og sikrer, at knoglerne i leddet bevæger sig smidigt mod hinanden. Ved artrose forringes brusken gradvist. Det betyder, at leddet bevæger sig mindre smidigt og stødene absorberes dårligere.

Der er ingen nerver i selve brusken. Smerten ved artrose stammer derfor ikke fra brusken, men fra strukturerne omkring leddet. Såsom muskler, sener og ledkapslen. Disse strukturer bliver med tiden også påvirket. Tab af brusk kan føre til kroniske knæproblemer.

Når brusken forsvinder, kan der opstå knogle-mod-knogle kontakt i leddet. Dette er smertefuldt og reducerer leddets bevægelighed. Kroppen reagerer ved at danne osteofytter, hvilket vil sige unormal knoglevækst ved ledkanten. Det er kroppens reparative respons på følgerne af artrose. Ved at gøre leddet bredere fordeles trykket over et større område.

Patienten er som regel over 50 år. Symptomerne udvikler sig gradvist som følge af aldring. Kvaliteten af brusken mindskes med alderen, og der opstår skader. Dette er en naturlig proces. Næsten alle over 75 år har slidgigt i ét eller flere led. Men alder er ikke den eneste årsag til slidgigt. Knæartrose kan også forekomme i en yngre alder og påvirkes af:

• Fejlstillinger i knæet (medfødt).
• Overvægt.
• Rygning.
• Kostvaner.
• Nedsat muskelstyrke.
• Sukker­syge (diabetes).
• For lidt bevægelse.
• Tidligere knæskader såsom meniskskader eller korsbåndsskader.
• Arvelig disposition.
• Køn. Knæartrose ses oftere hos kvinder.

Lægen eller fysioterapeuten vil først stille en række spørgsmål for at finde ud af, hvilke symptomer der er tale om, og hvordan de er opstået. Derefter følger en fysisk undersøgelse. Ved knæartrose viser en røntgenundersøgelse en indsnævring af ledspalten. Eventuel osteofyt­dannelse ses også. Røntgenoptagelser foretages kun, hvis der er usikkerhed om diagnosen efter den fysiske undersøgelse, eller hvis røntgenresultatet har betydning for behandlingen.

Hvis brusken forsvinder på grund af artrose, kommer den ikke tilbage. Det er dog muligt at holde den resterende brusk så sund som muligt ved at bevæge sig regelmæssigt og tilpasset. Tænk på gang eller cykling. Da det især er muskler og sener, der forårsager smerte, er det vigtigt at træne disse strukturer.

Bevægelse er vigtig, fordi brusk virker som en slags svamp. Når det belastes, presses det sammen, og affaldsstoffer transporteres væk. Når trykket lettes, suger brusken næringsstoffer til sig. Svampeeffekten skaber dermed et ideelt miljø for brusken. Det forklarer også, hvorfor total hvile er skadeligt for brusken. Så udnyttes svampevirkningen ikke, hvilket resulterer i en nedsat cirkulation af affalds- og næringsstoffer.

Under supervision af en fysioterapeut kan der udarbejdes et træningsprogram for knæet til at modvirke artrosens følger. Derudover anvendes forskellige behandlingsteknikker for at holde knæet så bevægeligt og smertefrit som muligt.

Hvis konservativ behandling ikke giver forbedring, kan en operation overvejes. Der er flere mulige indgreb. Ved svære og tiltagende symptomer kan der indsættes et kunstigt knæ (knæprotese). Dette overvejes med forsigtighed hos patienter under 50 år.

Det er vigtigt at holde sig i bevægelse på en ansvarlig måde ved knæartrose. Se her træningsprogrammet med øvelser for knæartrose.

Nugteren, K. van & Winkel, D. (2007) Onderzoek en behandeling van de heup Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Nugteren, K. van & Winkel, D. (2009) Onderzoek en behandeling van artrose en artritis Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Verhaar, J.A.N. & Linden, A.J. van der (2005) Orthopedie Houten: Bohn Stafleu van Loghum.