Fibromyalgi Bløddele gigt / fibromyalgi / FM

Ved fibromyalgi er der tale om smerter i bindevæv og muskler. Det er uklart, hvad der forårsager disse symptomer. Derfor er tilstanden svær at diagnosticere. Patienter føler sig ofte misforstået og har uforklarlige symptomer.

Alle kan få fibromyalgi. Dog ses det oftere hos kvinder. Fibromyalgi viser sig typisk mellem 25 og 40 år og forekommer hos cirka 2% af voksne.

Fibromyalgi kan medføre mange forskellige symptomer såsom smerte, stivhed og træthed. Disse opstår i muskler og det omgivende bindevæv. Symptomerne er kroniske, altså langvarige og ofte konstant til stede.

Karakteristisk er de tenderpoints (ømme punkter): 18 symmetrisk placerede steder på kroppen, der gør ondt ved berøring. Antallet af tenderpoints kan variere over tid.

Årsagen til symptomerne er uklar. Derfor kan lidelsen ikke helbredes med medicin. De rette lægemidler og livsstilsændringer kan dog lindre symptomerne.

Symptomernes intensitet kan variere. Nogle dage er værre end andre. Fibromyalgi nævnes ofte sammen med andre reumatiske lidelser. I modsætning til artrose eller reumatoid artrit, hvor der ses tydelige fysiske forandringer, mangler disse ved fibromyalgi.

Der er endnu ikke fundet en præcis årsag til fibromyalgi. Det er dog kendt, at det ikke er arveligt, og at sygdommen ikke forårsager fysisk skade. Der forskes meget i årsagerne for at kunne tilbyde bedre behandling.

Der findes flere mulige forklaringer på symptomerne. Man ved, at symptomerne ikke skyldes problemer i selve muskelvævet, men muligvis i hjernen. Hjernen styrer mange viljestyrede og automatiske processer, som f.eks. muskelspænding eller puls. Den arbejder sammen med hormonkirtler og immunsystemet. Hvis denne styring svigter, kan det føre til symptomer.

En anden mulig årsag kan være forstyrret bearbejdning eller udvælgelse af sanseindtryk. Ved fibromyalgi kan normale, harmløse stimuli blive opfattet som smerte.

Fordi symptomerne ved fibromyalgi ofte er vage og også ses ved mange andre lidelser, kan det være vanskeligt at stille en diagnose. Personer med fibromyalgi går derfor ofte længe rundt med symptomer uden at vide, hvad der er galt.

Der findes ingen abnormiteter i blodet, på røntgenbilleder eller på en MR-scanning. Sygdommen kan altså ikke objektivt fastslås. Disse undersøgelser kan dog bruges til at udelukke andre lidelser.

Der er udarbejdet en række retningslinjer for at stille diagnosen fibromyalgi. Dette kan gøres på flere måder:

Metode 1

Der skal være smerter og/eller stivhed i flere områder af kroppen. Symptomerne skal have varet i mere end tre måneder, både over og under taljen samt på venstre og højre side af kroppen. Der er identificeret 18 ømme punkter (tenderpoints) på hele kroppen. En patient med fibromyalgi skal have mindst 11 af disse.

Metode 2

Smerte-score

Smerterne vurderes i 18 forskellige områder på kroppen. Ét point gives for hvert smertefuldt område.

Symptom-score

Ud over smerte-scoren er der en symptom-score. Her vurderer patienten træthed, ikke at vågne udhvilet, og vanskeligheder med tankevirksomhed og koncentration. Yderligere symptomer, som patienten oplever, lægges også til scoringen. Overvej for eksempel mavegener, hovedpine, nedsat appetit osv.

Ved hjælp af ovenstående scores beregnes en samlet score. Jo højere scoren er, desto mere sandsynligt er det, at diagnosen fibromyalgi kan stilles.

Fordi symptomerne ikke er synlige og svære at måle, bliver fibromyalgi ofte betragtet som en lidelse, der 'sidder i hovedet'. Heldigvis er dette ved at ændre sig. At lægen, terapeuten og omgivelserne tager symptomerne alvorligt, er et vigtigt første skridt i behandlingen af fibromyalgi. Sygdommen forløber forskelligt fra person til person og har perioder med forbedring og forværring.

Desværre findes der endnu ingen behandlinger eller lægemidler, der kan helbrede fibromyalgi. Patienten må derfor, sammen med sine omgivelser, finde en måde at håndtere symptomerne på bedst muligt.

Der er dog en række muligheder, som kan lindre konsekvenserne af fibromyalgi. For eksempel kanlægen ordinere smertestillende medicin eller sovemedicin.

Fysioterapeuten hjælper med at forbedre bevægeligheden og skabe positive oplevelser med bevægelse igen. Under behandlingen bliver musklerne og udholdenheden trænet efter graded activity-princippet. Aktiviteterne opbygges gradvist i tid og intensitet. Afspændingsøvelser er også en vigtig del af behandlingen. Derudover kan varme, som f.eks. fra en infrarød lampe, give lindring.

For mange patienter er det rart at tale med en person som en psykolog om, hvordan lidelsen påvirker dagligdagen.

Der er sammensat et særligt træningsprogram med øvelser for fibromyalgi.