Medialt tibialt stress-syndrom MTSS / skinnebensbetændelse / skinnebenssmerter / irritation i skinnebenet / belastningssmerter i skinneben

Medialt tibialt stress-syndrom (MTSS) er en overbelastningsskade i underbenet, som ofte ses hos løbere, soldater og personer der udøver sport med mange hop. Omtrent 15% af alle løbeskader er MTSS. Tidligere blev begrebet 'skinnebensbetændelse' anvendt om enhver form for smerte i skinnebenene opstået efter fysisk aktivitet. Fordi der er uklarhed om hvad skinnebensbetændelse præcis dækker over, foretrækker (para)medicinske fagfolk nu betegnelsen medialt tibialt stress-syndrom.

Kvinder har større risiko for MTSS end mænd. Derudover viser flere undersøgelser, at fodstillingen har indflydelse.

Ved medialt tibialt stresssyndrom spiller de muskler, som ligger bag skinnebenet og lægbenet, en vigtig rolle. Disse muskler medfører overdreven trækbelastning på den inderste-bagerste side af skinnebenet. Som følge heraf opstår der små skader på knoglen, som giver anledning til smerter.

MTSS er en overbelastningsskade. Den opstår ved for hurtigt stigende træningsintensitet kombineret med nedsat muskelstyrke. MTSS ses især ved sportsaktiviteter, hvor soleus-musklen skal aktiveres kraftigt og ofte. Løb er det mest kendte eksempel. Soldater er også i risiko pga. den hyppige og hurtige gang i stive sko. Symptomerne opstår gradvist og kan i starten forsvinde under aktiviteten og vende tilbage mod slutningen. I hvile forsvinder smerten igen, da musklerne så ikke trækker i skinnebenet.

Flere faktorer kan bidrage til opståen af medialt tibialt stresssyndrom:

• For hurtig eller for hård træningsopbygning.
• Stive eller slidte sko.
• Fod der falder indad (overpronation).
• Hjulben.
• Reduceret bevægelighed og muskelstyrke i hofte og/eller ankel.

En for kraftig opbygning i træning, især løb og spring, kan føre til overbelastning. Alle ovenstående faktorer øger trækket på musklerne og dermed også på knoglerne. Derudover findes der andre risikofaktorer der øger chancen for MTSS:

• Køn: kvinder får MTSS oftere end mænd.
• Overvægt/høj BMI.
• Mangel på D-vitamin.

Diagnosen stilles på baggrund af patientens beskrivelse, trykømhed på den indvendige kant af skinnebenet og en række test. Smerten kan ofte fremkaldes ved at lade patienten stå på ét ben og løfte sig op på tå, eller ved at lade patienten hinke. Eventuelt kan MTSS visualiseres ved hjælp af en MRI eller knoglescanning.

Målet med behandlingen er at aflaste indersiden af skinnebenet. For at opnå dette skal trækkraften på fascia cruris og skinnebenet reduceres. Dette kan gøres på forskellige måder afhængigt af årsagen til symptomerne. Relativ hvile og korrektion af overpronation er de vigtigste fokusområder i behandlingen.

Symptomerne bør forsvinde ved tilstrækkelig hvile. I nogle tilfælde, hvis smerterne opstår i hvile eller under gang, kan det i samråd med fysioterapeuten være fornuftigt midlertidigt at anvende krykker. Efter to til tre uger kan aktiviteterne gradvist genoptages. Det er vigtigt ikke at genoptage for hurtigt, da symptomerne i så fald kan vende tilbage. Fysioterapeuten kan bistå i denne proces.

Shockwave-terapi kan indgå som en del af den konservative behandling af medialt tibialt stress-syndrom.

Se her træningsprogrammet med øvelser for medialt tibialt stress syndrom.

Bruijn M.C. de (2010) Mono-disciplinaire richtlijn. Het mediaal tibiaal stress syndroom bij sporters Bilthoven: Vereniging voor Sportgeneeskunde.
Nugteren, K. van & Winkel, D. (2008) Onderzoek en behandeling van spieraandoeningen en kuitpijn Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Yates B. & White S. (2004) The incidence and risk factors in the development of medial tibial stress syndrome among naval recruits Am J Sports Med. 2004;Apr-May;32(3):772-80.