Vindueskiggersyndrom Arteriel claudicatio intermittens / perifer arteriel sygdom / åreforkalkning i benenes blodkar

Vindueskiggersyndrom er en lidelse i blodkarrene. Det er også kendt som arteriel claudicatio intermittens. Patienten oplever smerte i benene under gang. Symptomerne forsvinder efter et kort hvil, men vender hurtigt tilbage ved fortsat gang.

Arteriel claudicatio intermittens forekommer hovedsageligt hos personer over 60 år. Blandt personer mellem 25 og 44 år ses lidelsen kun hos cirka 1 ud af 2500. Navnet 'vindueskiggersyndrom' stammer fra det faktum, at personer med denne lidelse ofte stopper op for at kigge i butiksvinduer – i virkeligheden for at lindre deres bensmerter.

Ved vindueskiggersyndrom er der indsnævring af benenes arterier som følge af åreforkalkning. Kalk- og fedtaflejringer sætter sig fast på karvæggene. Dette kaldes plakdannelse. Det reducerer blodgennemstrømningen i benet. Som følge heraf får musklerne i benet ikke nok ilt under gang, hvilket fører til symptomerne. Denne lidelse bliver ofte (fejlagtigt) kaldt åreforkalkning.

Plakdannelse er hyppigere hos rygere. Der er flere risikofaktorer, som kan øge risikoen for vindueskiggersyndrom, såsom sukkersyge, forhøjet blodtryk og høj alder. Derudover har mænd en øget risiko for arteriel claudicatio intermittens.

Lægen eller fysioterapeuten vil først spørge ind til symptomerne, hvor længe de har været til stede og ved hvilke gangafstande de optræder. Derefter foretages en fysisk undersøgelse, hvor pulsen i benets blodkar mærkes, og ankel-arm-indekset beregnes. Dette sker ud fra blodtrykket i underbenet og armen. Under en gangtest måles, hvor langt patienten kan gå, før symptomerne tvinger vedkommende til at stoppe.

Med ultralyd kan blodgennemstrømningen vurderes. Et røntgenbillede med kontrastvæske viser, hvor der evt. er forsnævringer eller udvidelser i blodkarrene. Kontrastvæsken sprøjtes ind i blodkarrene før undersøgelsen.

Det er vigtigt at stoppe med at ryge. Forhøjet blodtryk og sukkersyge skal også behandles. Patienten rådes til at motionere regelmæssigt og følge en sund kost. Kort sagt: føre en sund livsstil.

Fysioterapeutisk behandling består af gangtræning i mindst tre måneder. Det medfører i næsten alle tilfælde en øget smertefri gangdistance. Der bør dagligt gås tre gange af 15-30 minutters varighed. Når smerten opstår, går man endnu nogle meter, inden man stopper. Når smerterne er aftaget, fortsættes gangen.

Indsnævring i blodkar kan afhjælpes midlertidigt med en operation. Dette giver dog kun mening, hvis patienten også ændrer sin livsstil.

Nugteren, K. van & Winkel, D. (2008) Onderzoek en behandeling van spieraandoeningen en kuitpijn Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Jongert, M.W.A., Hendriks, H.J.M., Hoek, J. van, Klaasboer-Kogelman, K., Robeer, G.G., Simens, B., Voort, S. van der & Smit, B. (2003) KNGF-richtlijn claudicatio intermittens Nederlands Tijdschrift voor Fysiotherapie. Nummer 6, 2003.