Skitommel Gamekeeper’s thumb / Ulnarkollateral ligamentskade / beskadigelse af det ulnare kollaterale ligament

Ved skier's thumb er et ledbånd og eventuelt knoglen i tommelens led beskadiget. Symptomerne opstår oftest efter en forvridning af tommelfingeren. Dette kan fx ske ved fald eller hvis tommelfingeren får et slag udad under sport.

Skiløbertommel er den mest almindelige armsskade blandt skiløbere. Betegnelsen er lidt misvisende, da symptomerne også kan opstå ved andre sportsgrene og aktiviteter. Specialister foretrækker derfor betegnelsen ligamentum collaterale ulnare-skade.

Det involverede led er MCP-I-leddet, hvor tommelfingeren begynder fra hånden. Ledkapsel og ledbånd støtter MCP-I-leddet hele vejen rundt og sikrer stabilitet og forhindrer overdreven bevægelse. Det ulnare kollaterale ligament på tommelens inderside er beskadiget ved skier's thumb.

Ligamentet kan strækkes eller rives over ved udadgående kraft mod tommelfingeren. Ved en komplet overrivning (total ruptur) kan tomlen bevæge sig abnormt udad, idet ligamentet ikke længere begrænser bevægelsen. I cirka 25 % af tilfældene rives den knogle, hvorpå ligamentet hæfter, også løs.

Dette kaldes en avulsionsfraktur.

En klassisk årsag til en skitommel er et fald under skiløb, hvor tommelfingeren hænger fast bag skistaven. Det samme kan ske for hockeyspillere ved fald med hockeystaven i hånden. En anden årsag kan være, når tomlen strækkes og rammes af en bold under sport, hvorefter den 'knækker' for langt udad. For eksempel hos målmænd eller volleyballspillere.

Men klagerne opstår ikke altid pga. et traume (uheld eller fald). Aktiviteter, hvor det ulnare kollaterale ligament gentagne gange strækkes, kan også beskadige ledbåndet. Dette er årsagen til, at skaden også kaldes 'vildtforvaltertommelfinger'. Tidligere skulle jægere med en kort bevægelse vride halsen om på en fugl eller en kanin. Denne gentagne bevægelse beskadigede det ulnare kollaterale ligament.

Lægen eller fysioterapeuten spørger ind til symptomerne og hvordan de er opstået. Under den fysiske undersøgelse vurderes hævelse, trykømhed, bevægelighed og stabilitet i tommelfingeren.

Da en skitommelfinger ofte hænger sammen med et afrivningsbrud, er det ofte nødvendigt at tage et røntgenbillede. Størrelsen på det afrevne knoglestykke afgør, om en operation er nødvendig. En ultralyd giver hurtigt et billede af skaden på ledbåndet, mens en MRI-scanning giver det bedste billede af tommelfingeren, men det tager ofte længere tid at få svar.

Hvis det ulnare kollaterale ligament kun er delvist beskadiget, vil det sandsynligvis hele af sig selv. Hvis ikke, findes der – afhængigt af skadens alvor – en række behandlingsmuligheder:

• (Hånd)fysioterapi.
• Immobilisering af tommelfingeren ved at anbringe den i skinne eller gips i 3-4 uger.
• Kirurgisk reparation af et helt overrevet ulnart kollateraltligament og/eller fastgørelse af et afrevet knoglestykke.

Verhaar, J.A.N. & Linden, A.J. van der (2005) Orthopedie Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
T.A.R. Schreuders (2006) Richtlijn behandeling skiduim Handen Team Zeeland.