Posterior ankel impingement Afklemning på bagsiden af ankelleddet

Ved en posterior ankel impingement er der smerter på bagsiden af anklen. Smerterne opstår, fordi strukturer bliver klemt. Afklemningen sker, når foden bevæger sig nedad.

En posterior ankel impingement er svær at opdage. Symptomerne har ofte været til stede i lang tid, inden årsagen bliver klar.

Andre betegnelser for denne lidelse er: posterior ankel impingement syndrom, talar kompressionssyndrom, os trigonum syndrom, nøddeknækkersyndrom og posterior blokering af anklen.

Ved impingement på bagsiden af ankelleddet bliver strukturer klemt under bevægelse. Det kan dreje sig om blødt væv (f.eks. kapsler, ledbånd og sener), en knoglefremspring (osteofyt) eller et løstsiddende knoglestykke.

Afklemningen sker mellem bagsiden af skinnebenet (tibia) og den bagerste del af hælbenet (calcaneus). Følgende strukturer kan blive klemt mellem disse knogler:

• Rullebenet (talus).
• Ledkapsel og/eller ledbånd.
• Senen til en muskel (især m. flexor hallucis longus).
• Et os trigonum. Dette er en anatomisk variation, der forekommer hos ca. 2 % af befolkningen. Det indebærer et ekstra knoglestykke bag på rullebenet. Et os trigonum er ofte årsag til en posterior impingement.

Ligesom ved anterior ankel impingement skelnes der mellem knogleimpingement og blødvævsimpingement. Ofte forekommer en kombination.

En posterior ankel impingement kan opstå akut, f.eks. ved en kraftig bevægelse af anklen, hvor foden strækkes nedad. Der kan i nogle tilfælde opstå et brud.

Symptomerne kan også skyldes overbelastning. Gentagne lette indklemninger kan forårsage mikrotraumer, der over tid fører til symptomer.

Posterior impingement pga. overbelastning ses især ved sportsgrene, hvor foden ofte bevæger sig nedad, såsom dans, fodbold og løb. Den strakte fodstilling medfører kompression af strukturer mellem hælbenet og skinnebenet.

Kronisk instabilitet i anklen kan også føre til afklemning. Det betyder, at anklen ikke længere kan stabilisere sig ved hjælp af omgivende muskler og ledbånd. Den manglende ledkontrol fører til øget risiko for impingement. Kronisk instabilitet opstår ofte efter gentagne forstuvninger.

Personer med et os trigonum har dette fra fødslen. Størrelsen af knoglestykket kan variere. Et større os trigonum kan blive klemt uden nogen anden årsag som instabilitet, overbelastning, ulykke eller forstuvning.

Flere lidelser kan give smerter bag i anklen, hvilket gør diagnosen vanskelig. Derfor går mange patienter længe med symptomerne.

Der findes kun få gode tests til at stille diagnosen posterior ankel impingement. Diagnosen stilles derfor ud fra patientens historie, trykømhed på specifikke punkter og smerter under kraftige ankelbevægelser.

Der bruges ofte billeddiagnostik som røntgen. Dette gør det lettere at fastslå typen af impingement.

Ved mistanke om posterior impingement i anklen vurderes årsagen til symptomerne. Hvis disse skyldes instabilitet eller overbelastning, anbefales konservativ behandling med fysioterapi. Behandlingen består i mobilisering af leddet, øvelsesterapi og især hvile og tilpasning af sportsaktivitet for at undgå forkerte bevægelser og/eller overstrækning.

Ved blødvævs impingement er resultaterne af konservativ behandling generelt bedre end ved knogleimpingement. Hvis der er tale om knogleimpingement, kan operation overvejes. Ofte undersøges det først, om de provokerende bevægelser kan undgås — dette giver ofte symptomlindring og gør operation overflødig.

For (elite)sportsudøvere, der ikke kan undgå smertefulde bevægelser, vælges ofte operation. Der opereres også, hvis der findes løstsiddende knoglestykker i området.

Følg træningsprogrammet med øvelser for posterior ankel impingement her.

Amerongen, I.A. van & Cingel, R.E.H. van (2015) Het posterieur enkel impingement syndroom. Een beschrijvende review Sport & Geneeskunde. Juli-2015-2.