Karpaltunnelsyndrom CTS

Ved karpaltunnelsyndrom (CTS) bliver medianusnerven, som løber fra underarmen ind i hånden, klemt i håndleddet. Dette medfører smerte, prikken eller følelsesløshed i fingrene og håndfladen.

Karpaltunnelsyndrom ses oftere hos personer mellem 40 og 60 år. Derudover har (gravide) kvinder samt personer med reumatoid artrit eller overvægt en øget risiko for at udvikle symptomer.

Den karpale tunnel er en smal passage for nerver og sener, som løber fra underarmen ind i hånden. Tunnelen dannes af håndrodsknoglerne og et stærkt senebånd på forsiden af håndleddet.

Gennem tunnelen løber medianusnerven. Hvis tunnelen indsnævres, kan denne nerve blive klemt. Det giver symptomer i hånden, som kaldes karpaltunnelsyndrom.

Gentagne og hyppige bevægelser med hånden, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og hånd-armvibrationer kan forårsage symptomerne. Ved karpaltunnelsyndrom er en af håndens nerver klemt på grund af pladsmangel i kanalen. Det skyldes ofte overbelastning af muskler eller sener, som svulmer op og mindsker pladsen.

Hævelse kan også opstå på grund af gigt, graviditet eller hormonelle ændringer såsom overgangsalderen (menopause).

Karpaltunnelsyndrom kan desuden stamme fra et problem med knoglerne. Fx en ændret stilling af håndrodsknoglerne eller et brud i håndleddet.

Diagnosen stilles ud fra patientens anamnese og symptomernes placering. Der findes flere tests, som fysioterapeut eller læge kan udføre, der styrker mistanken om karpaltunnelsyndrom.

Med en nerveledningsundersøgelse (EMG) kan nervefunktionen undersøges. Dette gøres med små elektriske impulser. En EMG har som regel kun værdi, hvis operation overvejes.

Hos ca. en fjerdedel af patienterne mindskes symptomerne spontant inden for ét år. Behandlingsmuligheder omfatter:

• Skinnebehandling, hvor håndleddet holdes i neutral position om natten og så vidt muligt også om dagen. Dette bør reducere symptomerne inden for fire uger.
• Kontrolleret traktion (træk) af underarm og håndled, hvor strukturer omkring karpaltunnelen aflastes med et traktionsapparat.
• Kortikosteroidinjektion (antiinflammatorisk) i eller omkring karpaltunnelen.
• Kirurgisk opskæring af senebladet med henblik på at mindske trykket i tunnelen og på nerven.

Følg træningsprogrammet med øvelser for karpaltunnelsyndrom her.

Peters-Veluthamaningal, C., Willems, W., Smeets, J.G.E., Windt, D.A.W.M. Van der, Spies, M.N., Strackee, S.D., Vos, K., Wind, L.A. & Geraets, J.J.X.R. (2010) NHG-Standaard. Hand- en polsklachten Huisarts Wet. 2010:53(1):22-39.
Nugteren, K. van & Winkel, D. (2006) Onderzoek en behandeling van de hand - het pols gewricht Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Cleland, J.A. & Koppenhaver, S. (2011) Netter's orthopaedic clinical examination: an evidence-based approach 2nd ed. Philadelphia: Saunders Elsevier.