Muskelskade i øvre ryg Thorakal muskelskade

Den øvre ryg er området fra bunden af nakken til taljen. Her samarbejder mange muskler om at muliggøre en lang række bevægelser.

Flere faktorer kan give kompression af en nerverod. Oftest sker det på grund af en diskusprolaps i nakken. Der skelnes mellem to typer: den 'bløde' og den 'hårde' nakkeprolaps. Begge beskrives i denne artikel.

Øverste del af rygsøjlen, den cervikale rygsøjle, består af halshvirvlerne. Disse er stablet oven på hinanden og giver rygsøjlen stabilitet. Mellem ryghvirvlerne findes blødere strukturer kaldet diskus (flertal: disci). Disse disci er nogenlunde elastiske og bidrager til stødabsorption og bevægelighed i rygsøjlen.

Rygmarven løber fra top til bund gennem rygsøjlen. Den består af en stor samling af nerver, som efter udgangen fra rygsøjlen strækker sig ud til hele kroppen. I nakken kommer en nerve ud ved hver ryghvirvel. Disse nerver går bl.a. til armene og er med til at styre muskler samt formidle følesans som smerte til hjernen.

Hvis en diskus buler ud og trykker på en nerve, taler man om en diskusprolaps.

En nakkeskade opstår som regel gradvist. Ensidig belastning, lidt bevægelse og en usund livsstil spiller en rolle. Ved længerevarende bøjet nakke, for eksempel under (computer)arbejde, øges trykket på diskussen. Over tid kan diskussen bule ud og trykke på en nerve. En nakkeskade kan også opstå pludseligt ved en ulykke eller et fald. Andre strukturer i rygsøjlen kan også klemme en nerve, eksempelvis ved knogleforandringer på grund af artrose eller brud, hvorved pladsen til nerven bliver for trang.

Diagnosen stilles ud fra patientens historie, en fysisk undersøgelse og en MRI-scanning, hvis en operation overvejes. Nogle gange vælges i stedet en CT-scanning. En EMG (elektromyografi) viser hvor godt nerven stadig fungerer, men siger ikke noget om årsagen til symptomerne.

Målet med behandlingen er at reducere trykket på nerveroden. Dette lykkes bedre ved en mild nakkeskade end ved en alvorlig. Behandlingen består først og fremmest af holdningsvejledning. Patienten rådes for eksempel til ikke at kigge ned i længere tid, som ved læsning. Derudover fokuserer behandlingen på at styrke nakke- og skuldermusklerne, forbedre bevægeligheden og give nerven mere plads.

At bære en halvhård halskrave kan have en gavnlig effekt i den akutte fase, men bør aldrig bruges uden grund.

Ved en alvorlig nakkeskade er der mindre videnskabeligt bevis for, at fysioterapi er effektivt. Alligevel forsøger man ofte at lindre symptomerne med fysioterapi, da der mangler andre alternativer udover operation. Eventuelt kan en betændelseshæmmende indsprøjtning midlertidigt lindre smerten, dog indebærer dette en vis risiko.

Se her træningsprogrammet med øvelser for muskelskader i øvre ryg.

Fruth, S.J. (2006) Differential diagnosis and treatment in a patient with posterior upper thoracic pain Phys Ther. 2006; 86:254-268.