Pes anserinus-syndrom Pes anserinus tendinopati, pes anserinus bursitis, gåsefodssyndrom

Pes anserinus er senetilhæftningen af tre sener på indersiden af knæleddet. Ordet pes anserinus betyder bogstaveligt "gåsefod". Det skyldes formen på disse tre sener. Smerter i pes anserinus opstår på grund af betændelse i en af senerne eller en slimsæksbetændelse. Smerten er lokaliseret på knæets inderside.

Pes anserinus består af senerne fra tre forskellige muskler: gracilis, sartorius og semitendinosus. Disse sener fæster på skinnebenet. De tre musklers funktion er især at bøje og rotere knæet.

Derudover støtter de knæleddet for at forhindre valgus stress. Valgus stress er, når knæet falder indad og kaldes derfor også for et X-knæ. Mellem disse sener og skinnebenet ligger en slimsæk. En slimsæk er en væskefyldt lille pose, der muliggør, at strukturer glider let forbi hinanden.

Det er svært at skelne mellem senebetændelse (tendinopati) og slimsæksbetændelse (bursitis) i området. Derfor anvendes betegnelsen pes anserinus-syndrom. Forskellen har ikke betydning for behandlingen, da den er den samme.

En slimsæk eller sene giver symptomer, når den er irriteret, beskadiget eller inficeret. I dette tilfælde forhindrer slimsækken, at senerne kan glide ordentligt mod skinnebenet.

Årsagen til smerter i pes anserinus skyldes hovedsageligt knæets stilling (X-knæ). Denne stilling medfører øget tryk fra skinnebenet på slimsækken og senerne.

Spændte hasemuskler kan også give problemer med pes anserinus, da én af senerne (semitendinosus) tilhører hasemusklerne.

Både spændte haser og X-knæ kan skyldes flere faktorer. Udover kroppens bygning udgør slidgigt i knæet og meniskproblemer en risiko for udvikling af X-knæ. Øget spænding i haserne kan skyldes en dårlig kropsholdning. Da haserne hæfter ved bækkenet, har bækkenets position indflydelse på hasernes bevægelighed.

Risikofaktorer for udvikling af pes anserinus-gener

• Kvinder (bækkenet er oftest bredere, hvilket øger risikoen for X-knæ).
• Overvægt (øget belastning på knæene kan medføre X-knæ).
• Slidgigt i knæet (kan føre til X-knæ).
• Diabetes (nedsat blodcirkulation hæmmer helingen af sener og slimsække).
• Gigt (nedsat kvalitet af led, muskler og sener).
• Gentagne sportsaktiviteter (løb, cykling, svømning - overbelastning).
• Platfod (påvirker knæets position).
• Lokal skade (uheld, fald eller forkert bevægelse).
• Knoglenydannelse (øget knoglevækst på knæets inderside).

Diagnosen stilles af en læge eller fysioterapeut på baggrund af en samtale og en fysisk undersøgelse. De ovenfor nævnte kriterier er vigtige i vurderingen. Yderligere undersøgelser som røntgen eller ultralyd har ingen reel værdi ved disse symptomer.

Ved diagnosticering skal andre problemer i området udelukkes. Især meniskskader og indvendige ledbåndsskader giver lignende symptomer.

Behandlingen af pes anserinus-syndrom har til formål at reducere inflammationen. Dette kan ske gennem (relativ) hvile, kuldepakninger og antiinflammatorisk medicin ordineret af lægen. En lokal injektion med antiinflammatoriske midler kan eventuelt gives. Det anbefales at bruge en pude mellem knæene under søvn for at mindske trykket på det smertefulde område.

Desuden fokuserer behandlingen på at tackle eventuelle risikofaktorer. Ved overvægt anbefales vægttab kraftigt. Indlægssåler kan hjælpe ved platfod.

Fysioterapeuten kan behandle musklerne omkring knæleddet gennem øvelser og udstrækningsteknikker. Holdningen indgår også i behandlingen, især ved tilstedeværelse af X-knæ. Om nødvendigt gives styrkeøvelser for at opbygge eller vedligeholde muskelstyrken omkring knæet.

Helfenstein, M. & Kuromoto, J. (2010) Anserine syndrome Bras / Rheumatol. 2010;50(3):313-27.
Mohseni, M. & Graham, C. (2018) Bursitis, Pes Anserine StatPearls Publishing; 2019 Jan.