Springfinger Trigger finger / stenoserende tenosynovit

Når det er vanskeligt at strække fingeren, og den derefter smækker op med et lille ryk, er der sandsynligvis tale om en springfinger. Det skyldes en lokalt fortykket sene, der glider gennem en snæver tunnel i håndfladen.

Når tommelfingeren er påvirket, kalder man det en springtommelfinger eller trigger thumb.

Senerne, der bøjer fingrene, ligger i håndfladen. De løber gennem små tunneler kaldet "pulleys". Disse pulleys sørger for, at senen forbliver på plads under bevægelse.

Hvis der opstår en lokal fortykkelse (knude) i bøjesenen, kan det ske, at senen ikke længere passer ordentligt gennem tunnelen. Dette forårsager især problemer ved udstrækning af fingeren. Bøjesenen skal glide gennem tunnelen. Først bliver den tilbageholdt og skyder derefter pludseligt igennem.

Problemet ligger næsten altid ved tunnelen lige under fingerens begyndelse. Men patienten kan have en fornemmelse af, at problemet sidder længere oppe i fingeren, da senen bevæger fingerens led, der ligger længere op.

En springfinger forekommer oftere hos kvinder. Den ses særligt hos personer mellem 40 og 70 år samt hos børn under 6 år.

Symptomerne starter oftest med en generende eller smertefuld fornemmelse lige under starten af fingeren. Derefter bliver den normale og glidende bevægelse af bøjesenen hæmmet, når man bøjer eller strækker fingeren.

Fordi senen bliver klemt fast i pulley'en gentagne gange, opstår der betændelse i området. Dette fører til yderligere hævelse, hvilket gør det endnu vanskeligere for senen at glide forbi pulley'en. Symptomerne vedvarer således eller bliver værre.

Diagnosen er som regel nem at stille, fordi lidelsen har meget karakteristiske symptomer. Efter samtale og fysisk undersøgelse af hånden står det ofte hurtigt klart, om der er tale om en springfinger. Lægen eller fysioterapeuten mærker på det sted, hvor senen hænger fast, og beder patienten aktivt bøje og strække fingeren. Yderligere undersøgelse er ikke nødvendig.

Hvis symptomerne ikke har stået på længe, afventes det i første omgang for at se, hvordan de udvikler sig. Hvis der ikke sker bedring, kan det overvejes at give en kortikosteroidinjektion (antiinflammatorisk medicin). Dette lindrer symptomerne i de fleste tilfælde. Hvis dette heller ikke hjælper, kan pulley'en opereres, så senen lettere kan bevæge sig forbi.

Peters-Veluthamaningal, C., Willems, W., Smeets, J.G.E., Windt, D.A.W.M. Van der, Spies, M.N., Strackee, S.D., Vos, K., Wind, L.A. & Geraets, J.J.X.R. (2010) NHG-Standaard. Hand- en polsklachten Huisarts Wet. 2010:53(1):22-39.
Verhaar, J.A.N. & Linden, A.J. van der (2005) Orthopedie Houten: Bohn Stafleu van Loghum.