Ydre ledbåndsskade i anklen Inversionstraume i anklen / lateral ledbåndsskade

Ydre ledbåndsskade er en meget almindelig ankelskade. Symptomerne opstår som regel efter at en person snubler eller når man vrikker om på anklen. Hvis skaden ikke behandles korrekt, kan det føre til varig instabilitet i ankelleddet.

Skaden ses ofte hos personer mellem 15-35 år og hos sportsudøvere. Især sportsfolk, der springer meget, drejer ofte eller dyrker kontaktsport, har øget risiko for en ydre ligamentsskade i anklen.

Ankelligamenterne er stive, solide båndstrukturer, der er placeret på både indersiden og ydersiden af anklen. De forbinder underbenet med foden og sørger for, at ekstreme bevægelser i ankelleddet bliver absorberet.

Når vi træder forkert eller vrikker om på anklen, bliver ankelligamenterne maks strakt. De forhindrer dermed i de fleste tilfælde, at anklen helt folder sammen. Hvis kræfterne er større end hvad ankelligamenterne kan tåle, kan de delvist eller helt rives over.

Skaden inddeles i forskellige grader. Ved en grad 1-skade er der tale om en let forstrækning, hvor kun få fibre i båndet er revet over. Ved grad 2 er skaden mere alvorlig, og et bånd kan være helt revet over (også kaldet en total ruptur). Hvis flere bånd rives over, betegnes det som en grad 3-skade på ankelligamenterne.

Symptomerne opstår oftest på et klart identificerbart tidspunkt, hvor man træder forkert eller vrikker om på anklen. I nogle tilfælde kan ligamenterne i anklen også blive overbelastede ved længerevarende stræk under sport eller andre aktiviteter.

En forstuvning med skade på de ydre ligamenter kaldes et inversionstraume. Her drejes fodsålen indad, og anklen udad (se billede). Derved strækkes de ydre ligamenter maksimalt.

Generelt rives anklens ligamenter i en fast rækkefølge. Typisk påvirkes ligamentet talofibulare anterior først. Derefter ødelægges i rækkefølge ligamenterne calcaneofibulare, talofibulare posterior og tibiofibulare anterior inferior.

Diagnosen stilles på baggrund af en samtale med læge eller fysioterapeut og en fysisk undersøgelse. Ved diagnosticering inden for 0-5 dage bruges funktionsscore. Funktionsscore er et fysioterapeutisk måleinstrument. Resultatet bestemmer behandlingsforløbet.

Hvis det ikke er muligt at tage fire skridt på den berørte ankel, eller der er palpationsømhed visse steder, kan der være tale om et ankelbrud, også kaldet en ankelfraktur. I så fald skal der tages et røntgenbillede.

Behandlingen afhænger af skadens alvorlighed. I de første dage fokuseres behandlingen primært på information, smertelindring og reduktion af hævelse. Dette kan gøres med hvile, benet hævet og køling. Ved behov kan krykker anvendes for at aflaste foden. Øvelser er tilladt inden for smertegrænsen.

Hvis fysioterapeuten vurderer, at der er tale om en let ankelskade med normalt forløb, er specifik fysioterapeutisk behandling som regel ikke nødvendig.

Fysioterapi ved ydre ligamentsskade i anklen

Ved mere alvorlig skade er det ofte ikke muligt at tape anklen i de første dage på grund af stor hævelse. I så fald kan en bandage anvendes i stedet for tape.

Når hævelsen efter 4-5 dage er faldet, kan anklen tapes. Taping giver ekstra støtte og ro for at få ligamenterne til at hele. Fra dette tidspunkt kan belastningen gradvist øges.

Behandlingen består af at optimere bevægeligheden i anklen og øvelsesterapi. Øvelsesterapi bruges til at genopbygge anklens funktionsevne til det ønskede niveau. Hvis patienten efterfølgende gentagne gange vrikker om, anbefales brug af en ankelbandage. Den kan bruges ved sport eller andre krævende aktiviteter. Brug af ankelbandage er funktionelt og medfører ingen tab af stabilitet eller muskelstyrke på længere sigt. Det er derfor ikke et problem at bruge den i længere tid.

Man skal regne med, at fuldstændig heling af forstrakte eller overrevne ligamenter i anklen tager mindst 6 til 12 uger. Smerter kan være til stede op til et år efter skaden. En prognose kan ofte gives allerede i de første dage. En akut ankelskade, der ikke behandles korrekt, kan føre til kronisk ankelinstabilitet.

Operation udføres sjældent ved akut ankelskade. Undtagelser gøres, hvor ankelstabilitet er vigtigt i arbejdsmæssig sammenhæng, fx eliteatleter, brandfolk og militærpersonale.

Under helingsprocessen er det vigtigt at stimulere ligamenterne i anklen ansvarligt, så de bliver stærkere igen. Se et professionelt sammensat øvelsesprogram med øvelser for de ydre ankelligamenter.

Nugteren, K. van & Winkel, D. (2009) Onderzoek en behandeling van de voet Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Verhaar, J.A.N. & Linden, A.J. van der (2005) Orthopedie Houten: Bohn Stafleu van Loghum.