Ankelbandage

En ankelbandage er beregnet til at forebygge ankelforstuvninger. Ankelforstuvning er den mest almindelige skade hos sportsudøvere. Men også personer, der ikke dyrker sport, kan forstuve anklen. En ankelbandage bruges som behandling efter en ankelforstuvning for at give anklen ro. Ankelbandagen kan også bruges til at forebygge at forstuve anklen igen. Efter en ankelforstuvning er risikoen for gentagelse nemlig mange gange større.

Hvad er den bedste behandling efter en ankelforstuvning?

Den bedst dokumenterede behandling efter en ankelforstuvning er tape, en ankelbandage og et træningsprogram. Alle disse behandlinger sænker risikoen for nye ankelskader. Høje sko, udstrækningsøvelser og indlægssåler er ikke dokumenteret til at forebygge ankelforstuvninger.

Der er megen evidens for, at en ankelbandage hjælper med at forebygge ankelforstuvninger i sport. Alligevel bæres en ankelbandage ikke af alle. Det skyldes, at en ankelbandage ikke altid sidder behageligt. Og sportsudøvere synes, det er “besvær” at tage en bandage på hver gang. Der hersker også stadig den opfattelse, at en ankel bliver ‘doven’ af at bære en bandage. Det viser sig ikke at være sandt. Musklerne bliver ikke dovne af at bære en bandage.

Ankelbandage eller stabilitetstræning af anklen?

Forskning viser, at en ankelbandage giver den laveste risiko for gentagen ankelforstuvning. Det betyder ikke, at stabilitetstræning ikke er godt. Også stabilitetstræning reducerer risikoen for at forstuve anklen igen. Behandlingen er desuden meget individuel og skal altid tilpasses den belastning, anklen udsættes for.

Hvor længe skal en ankelbandage bæres?

Op til et år efter forstuvningen anbefales det at bære en ankelbandage under sport. Det betyder ofte, at brugen af en ankelbandage faktisk bør vare længere, end man som regel gør. Især helingen af ledbånd kan tage op til et år.

Hvilken ankelbandage er bedst?

Alle ankelbandager med ekstra forstærkninger er gode til at forebygge nye ankelskader. Denne forstærkning kan også være i form af et elastisk bånd. Det er f.eks. tilfældet ved de såkaldte kompressionsbandager.

Alligevel er der stor forskel. Forskellene ligger ofte i bærekomfort og funktion. En fodboldspiller skal have mere ankelfunktion under spark. Det er også vigtigt for fodboldspillere, at bolden stadig kan sparkes korrekt, uden at det gør ondt på anklen, eller at bolden ændrer retning på grund af bandagens form.

Der findes forskellige typer ankelbandager:

• Kompressionsbandage.
• Snørebandage.
• Semi-rigid bandage (en bandage med plastforstærkninger på siden(e) af ankelbandagen).

Hvilken ankelbandage der er god, afhænger ofte af person og sport. Fodboldspillere bærer generelt helst en kompressionsbandage. Det skyldes bærekomforten og at bandagen ikke hindrer spark af en bold.

Volleyballspillere foretrækker oftere en snørebandage. En snørebandage er stivere og giver derfor mere stabilitet end en kompressionsbandage. En volleyballspiller behøver ikke fødderne til at spille bolden som i fodbold. Løbere vælger også helst kompressionsbandagen. Det skyldes, at løbere har brug for mere bevægelighed og mindre stabilitet i anklen end volleyballspillere.

Spørg en fysioterapeut om at rådgive dig om, hvilken bandage der passer bedst til dig.