Akut meniskskade Akut skade på indre og ydre menisk / akut medial og lateral meniskskade

I knæet er der to halvmåneformede skiver, som ligger mellem lårbenet og skinnebenet. Det er den inderste og den yderste menisk. De kan blive beskadiget ved akut skade eller som følge af aldring og slid. Dette kan føre til smerte og låsning af knæet.

Meniskskader forekommer ofte sammen med en forreste korsbånds- eller mediale knæbåndsskade i knæet.

Meniskens vigtigste opgave er at fordele trykket i knæleddet. Den runde form på lårbenet passer ikke præcist til det flade skinneben. Den inderste og yderste menisk sikrer, at knoglerne alligevel passer godt sammen uden at der opstår punktbelastning.

Begge menisker fungerer også som støddæmpere og har en proprioceptiv funktion. Proprioception betyder i dette tilfælde, at menisken – ligesom mange andre strukturer i knæet – er i stand til at give kroppen information om knæets position. Således kan man f. eks. mærke, om knæet er bøjet eller strakt.

Ved en akut meniskskade opstår der pludselig en flænge i den inderste og/eller yderste menisk. Flængen kan have forskellige former og forårsager smerte ved belastning af den beskadigede menisk. Det kan sammenlignes med et sår, man trykker eller trækker i. Nogle gange kan et afrevet stykke menisk havne i den bevægelige del af knæet. Det kan blokere for bevægelse i knæet.

En akut meniskskade er kendetegnet ved et øjeblik, hvor symptomerne opstår pludseligt. Det sker typisk ved en vridning af det bøjede knæ, mens foden står fast på jorden. Der kan høres eller føles et smæld, og efter nogle timer bliver knæet hævet.

Hvis symptomerne opstår gradvist eller pga. overbelastning, kan der være tale om en degenerativ meniskskade.

Lægen eller fysioterapeuten spørger ind til, hvordan symptomerne er opstået, og udfører en klinisk undersøgelse. Der findes en række tests, som kan bekræfte en meniskskade. Ved tvivl kan en MR-scanning overvejes. Det er også vigtigt at vurdere andre strukturer i knæet for eventuelle skader.

Ved akutte knæproblemer vurderer fysioterapeuten, hvor alvorlige symptomerne er. Kontakt terapeuten i tide, så der hurtigt kan tages de rette tiltag. Hvis flængen ikke er for stor, kan den hele af sig selv. Den fysioterapeutiske behandling fokuserer på at optimere helingen gennem stabiliserende øvelser, styrketræning og proprioceptiv stimulation.

Smerte, hævelse, låsningssymptomer og en for stor flænge kan være tegn på, at kirurgi er nødvendigt. Tal med ortopædkirurgen om mulighederne.

Brooijmans, F., Huiberts, L., Hekking, J. & Lataster, A. (2011) Kan de fysiotherapeut acute knieletsels adequaat diagnosticeren Physios: 2011-1-5.
Nugteren, K. van & Winkel, D. (2008) Onderzoek en behandeling van de knie Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Cleland, J.A. & Koppenhaver, S. (2011) Netter's orthopaedic clinical examination: an evidence-based approach 2nd ed. Philadelphia: Saunders Elsevier.
Verhaar, J.A.N. & Linden, A.J. van der (2005) Orthopedie Houten: Bohn Stafleu van Loghum.