Piriformissyndrom Kompression af iskiasnerven

Piriformissyndrom er kendetegnet ved smerter i baldeområdet. Symptomerne opstår, når den dybtliggende baldemuskel irriterer en nerve, der løber fra ryggen til benet. Symptomerne optræder især under siddende aktiviteter.

Diagnosen kan være svær at stille, fordi symptomerne ofte forveksles med andre lidelser, der også giver smerter i baldeområdet.

Piriformis er en dybtliggende baldemuskel. Ved piriformissyndrom forårsager denne muskel tryk (kompression) på den store nerve, der løber i benet (ischiadicus). Denne nerve starter i lænden og løber via bækkenet og hoften ned til foden. Nerven passerer bagved/under piriformismusklen. Problemer med piriformis kan medføre tryk på nerven. Dette tryk kan forårsage smerter, følelsesløshed eller prikken i hele benet.

Symptomerne opstår som følge af problemer omkring piriformis. Der er endnu ikke fuldstændig klarhed over, hvorfor dette sker. Der findes mange mulige årsager:

Øget muskelspænding i piriformis.

Dette er den mest almindelige årsag. Øget spænding kan opstå på grund af en forkert gang. Også svage hofte- og baldemuskler kan føre til øget spænding. Der er så tale om en ubalance.

Benlængdeforskel.

En benlængdeforskel kan føre til fejlbelastet gangmønster eller øget spænding i piriformis.

Rygoperation.

Efter en rygoperation, som har løst en nerveafklemning i ryggen, kan piriformis blive overbelastet. Efter operationen er der ofte ikke længere smerter i benet. På grund af tidligere smerter eller nerveproblemer har piriformis ikke fungeret optimalt i længere tid. Når musklen så igen bruges, kan den blive overbelastet.

Cyster eller forkalkning i piriformis.

I meget sjældne tilfælde kan tryk på nerven opstå som følge af cyster eller forkalkning.

Anatomiske variationer.

Nerven løber gennem en åbning under piriformis. Denne åbning og nervens forløb kan variere fra person til person. Nerven deler sig i to mindre grene omkring denne åbning, og delingen kan finde sted forskellige steder.

Der er få eller ingen gode supplerende undersøgelser, som kan bekræfte diagnosen. Derfor kaldes det ofte en klinisk diagnose. Det betyder, at en læge eller fysioterapeut stiller diagnosen på baggrund af sygehistorien og en klinisk undersøgelse.

Direkte tryk på åbningen, hvor nerven passerer igennem, er smertefuldt. Der findes også en række kliniske tests, hvor symptomerne kan fremkaldes. Hvis flere af disse tests er positive, og der er trykømhed over åbningen, stilles diagnosen.

En ultralyd, MR-scanning eller en nerveledningsundersøgelse (EMG) viser ofte ingen problemer med nerven eller piriformis. Derfor er supplerende undersøgelse som regel ikke meningsfuld.

Behandlingen af piriformissyndrom foregår som regel hos en fysioterapeut. Fysioterapeuten undersøger, hvorfor piriformis forårsager problemer. Behandlingen er rettet mod denne årsag. Ofte handler det om en ubalance mellem hofte- og baldemuskler.

Behandlingen kan bestå af massage, friktioner, dry needling og udstrækningsøvelser for at mindske muskelspændingen. Styrketræning sikrer, at hofte- og baldemusklerne bliver stærkere. Disse muskler mindsker behovet for, at piriformis spænder unødigt.

Desuden vil fysioterapeuten også se på kropsholdning og gangmønster. Hvis der er problemer dér, bliver de også behandlet.

Hvis generne skyldes en benlængdeforskel, kan en indlægssåle fra en fodterapeut være en del af løsningen.

Helingsforløbet er ofte langsomt. Det skyldes, at generne som regel udvikles over tid på grund af en ubalance i aktivering af muskulaturen. Det tager tid at rette op på.

Der er flere øvelser, du kan lave for at mindske symptomerne forårsaget af piriformissyndrom. Se her øvelsesprogrammet med øvelser for piriformissyndrom.

Hopayian, K., Song, F., Riera, R. & Sambandan, S. (2010) The clinical features of the piriformis syndrome: A systematic review Eur Spine J. 2010 Dec;19(12):2095-109.
Schünke, M., Schulte, E. & Schumacher, U. (2005) Prometheus. Algemene anatomie en bewegingsapparaat Houten: Bohn Stafleu Van Loghum.