Bechterews sygdom Ankyloserende spondylitis, Spondylitis ankylopoietica

Bechterews sygdom er en lidelse, hvor leddene i bækkenet og rygsøjlen bliver betændte. Dette medfører smerter og stivhed i ryggen og andre led.

Bechterews sygdom har fået sit navn efter en russisk læge, som først beskrev lidelsen. Andre navne, der ofte anvendes, er ankyloserende spondylitis og spondylitis ankylopoietica.

Ved rygsmerter skelnes der mellem to grupper: uspecifikke rygsmerter og specifikke rygsmerter.

Ved uspecifikke rygsmerter findes der ingen tydelige skader, og ingen sygdom er ansvarlig for opståen. I tilfælde af specifikke rygsmerter foreligger der en klar diagnose. Bechterews sygdom hører til i denne sidste gruppe.

Lidelsen er karakteriseret ved betændelser i især bækken- og rygsøjleleddene. Betændelsen starter som regel lavt i ryggen ved SI-leddene og spreder sig derefter til rygsøjlens led.

Disse betændelser beskadiger brusk og knogle. Til sidst omdannes brusken til knogle, hvilket kaldes ossifikation. Dette resulterer i smerter og tiltagende stivhed i ryggen.

Det er endnu ikke helt klart, hvorfor Bechterews sygdom opstår. Ofte har flere medlemmer af samme familie denne sygdom. Arvelighed ser derfor ud til at spille en rolle. Ud af alle med Bechterews sygdom, er 90% bærere af det såkaldte HLA-B27-gen.

En mulig anden årsag er tidligere infektioner. Når immunsystemet aktiveres for at bekæmpe infektioner, kan det efterfølgende forstyrres og angribe sundt væv. Dette kan føre til Bechterews sygdom.

Sygdommen forekommer lige ofte hos mænd og kvinder og opstår typisk i en relativt ung alder, mellem 15 og 35 år. Bechterews sygdom rammer cirka 1 ud af 500 personer.

I starten ligner symptomerne almindelige rygsmerter, som mange mennesker oplever. Derfor bliver de første tegn ofte ikke genkendt, og det kan tage tid, før den rette diagnose stilles.

For at stille en diagnose vil lægen lytte til patientens historie og derefter udføre en fysisk undersøgelse. Der spørges til symptomernes art og intensitet samt eventuelle begrænsninger.

Undersøgelsen fokuserer på bevægeligheden i hofte, bækken og rygsøjle. Desuden tjekkes efter andre signaler forbundet med Bechterews sygdom, som betændelse i sener, øjne og hudforandringer.

Ved mistanke henvises patienten til en reumatolog, som stiller den endelige diagnose.

Hvis symptomerne forværres og ligner Bechterews sygdom mere, udføres ofte blodprøver, hvor der søges efter aktive betændelser og genet HLA-B27. Dette giver dog ikke 100% sikkerhed, men understøtter mistanken.

I et (fremskredent) stadie kan tydelige forandringer ses på et røntgenbillede, såsom sammensmeltninger af led og typisk krumning af rygsøjlen. En MR-scanning kan tidligere opdage ledforandringer og er derfor værdifuld til tidlig påvisning.

Desværre findes der endnu ikke en kur mod Bechterews sygdom. Smerter og stivhed kan dog reduceres med smertestillende og antiinflammatoriske midler.

For at bremse sygdomsforløbet skal man holde sig fysisk aktiv og lave øvelser regelmæssigt. Dette kan ske individuelt og/eller i grupper, med eller uden fysioterapeut. Træningsterapi fokuserer på at bevare eller øge bevægeligheden samt forbedre kropsholdning og livskvalitet. Dette skal opretholdes hele livet. Det er også vigtigt at få tilstrækkelig hvile.

Da sygdommen i dag opdages tidligere og bedre medicin er tilgængelig, er total stivhed i rygsøjlen sjælden. Forløbet er dog svingende og varierer fra person til person. Perioder med få symptomer veksler med perioder med flere. Nogle har flere smerter og forværres hurtigere end andre.

Derfor er det vigtigt at opdage sygdommen hurtigt og starte den rette behandling for at begrænse problemerne.

Øvelserne afhænger af, hvilket stadie sygdommen er i. Der er udarbejdet et øvelsesprogram for hver fase med øvelser mod Bechterews sygdom.

Verhaar, J.A.N. & Linden, A.J. van der (2005) Orthopedie Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
El, A. van der (2007) Manuele diagnostiek. Wervelkolom Rotterdam: Uitgeverij Manthel.
Nugteren, K. van & Winkel, D. (2013) Onderzoek en behandeling van de thorax Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Cleland, J. (2007) Orthopaedic clinical examination. An evidence-based approach for physical therapists Philadelphia: Saunders. Elsevier.