Dupuytrens sygdom Dupuytrens kontraktur / Morbus Dupuytren / palmar fibromatose / kuskehånd

Dupuytrens sygdom, også kaldet Dupuytrens kontraktur, er kendetegnet ved dannelse af hårde bindevævsstrenge i håndfladen og fingrene. På længere sigt kan dette medføre, at fingrene ikke længere kan strækkes ud.

Ved Dupuytrens sygdom opstår der bindevævshærdninger i det palmare aponeurose. Dette er en flad, hvid membran i håndfladen rundt om bøjesenerne, som går mod fingrene. Hærdningerne eller knuderne kaldes noduli.

Efterhånden som der opstår flere hærdninger, dannes en bindevævsstreng, som gradvist trækker sig sammen. Dette trækker fingeren ind i en bøjet position, hvilket gør det umuligt at strække den. Der udvikles en såkaldt fleksionskontraktur.

Noduli opstår mellem huden og senerne. Selve senerne er ikke involveret i sygdomsprocessen.

Ofte er ring- og lillefingeren påvirket, men symptomerne kan også opstå i de andre fingre. Klager forekommer ofte i begge hænder.

Symptomerne udvikler sig gradvist. Det starter med let hærdning i håndflade og fingre, som udvikler sig til noduli. Over måneder til år kan disse udvikle sig til hårde underhudsbånd, der tvinger fingrene i bøjet position.

Årsagen til Dupuytrens sygdom er ukendt. Inflammation, traume og genetiske faktorer synes at spille en rolle. Især genetisk disposition er en bemærkelsesværdig faktor i nogle familier. I cirka 12 % af tilfældene er der familiær forhistorie.

Tilstanden forekommer oftere i forbindelse med diabetes mellitus (sukkersyge). Desuden har blandt andre alkoholikere, rygere, personer med højt kolesterol og leversygdomme højere risiko for at udvikle Dupuytrens sygdom. HIV-patienter og personer, der bruger antiepileptika, har ligeledes øget risiko.

Desuden er det bemærkelsesværdigt, at denne tilstand næsten udelukkende forekommer hos personer med lys hudfarve. Mænd rammes hyppigere end kvinder. Symptomerne opstår primært hos personer over 30 år.

Diagnosen Dupuytren stilles oftest nemt på baggrund af samtale og fysisk undersøgelse. En grov metode til inddeling af sygdommens sværhedsgrad:

• Grad 1: En fortykket knude eller bindevævsstreng i håndflade og/eller finger.
• Grad 2: Som grad 1, med let begrænset fingerstræk.
• Grad 3: Fremskreden stadium, fingerens stræk er kraftigt begrænset.

For at bestemme det præcise stadium, måles fingrenes bøjning.

Da årsagen er ukendt, fokuserer behandlingen på lindring af symptomerne.

Fysioterapi

Fysioterapeutisk behandling bestod tidligere i at strække de sammenstrammede strenge. Dette skulle ske kontrolleret for at undgå yderligere ardannelse som følge af mikrotraumer.

Nyere forskning viser dog, at udstrækning af den bøjede finger bør undgås, da det kan forværre tilstanden. Behandlingen begrænses derfor til at øge sygdomsforståelsen og give råd for at undgå udstrækning af vævet.

Brug af skinne, der strækker fingrene, har sjældent en gavnlig effekt. Den anvendes kun i særlige tilfælde. Efter operation kan en strækskinne dog være nyttig, fordi bindevævsstrengene da er fjernet.

Injektioner

Med en injektion forsøges vævet 'at blødgøres', hvorefter strengen trækkes itu.

Percutan fasciektomi

En nål bruges til at punktere gennem huden ned i bindevævsstrengen. Den skæres herefter over. Dette gøres under lokalbedøvelse og har fordel af begrænset ardannelse.

Operation

Ved operation skæres eller fjernes det ramte væv. Indgrebet kan fjerne en stor del af smerten og generne. Fingerens bøjning kan korrigeres. Målet er at bevare eller genvinde en funktionsdygtig hånd.

Til alle behandlinger gælder dog, at symptomerne i mange tilfælde vender tilbage over tid. Dupuytrens sygdom kan ikke helbredes.

Nederlandse Vereniging voor Plastische Chirurgie (2012) Richtlijn. Ziekte van Dupuytren NVPC.
Nugteren, K. van & Winkel, D. (2010) Onderzoek en behandeling van middenhand en vingers Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Lohman, A.H.M. (2004) Vorm en beweging. Leerboek van het bewegingsapparaat van de mens Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Verhaar, J.A.N. & Linden, A.J. van der (2005) Orthopedie Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Dingemans, A.J., Sonneveld, G.J., Rappard, J.H.A. van & Borghouts, J.M.H.M. (1990) De ziekte van Dupuytren Ned Tijdschr Geneeskd. 1990;134:2330-4.