Kæbeledsdysfunktion Kæbeklik, kæbesmerter, temporomandibulær dysfunktion

Mellem de bevægelige dele i kæbeleddet sidder en discus. Det er en lille skive, som sørger for, at de bevægelige dele kan glide jævnt over hinanden. Denne discus kan give problemer, hvis kæben ikke fungerer korrekt. Når munden åbnes eller lukkes, kan der mærkes et ‘klik’. Deraf navnet kæbeklik.

Kæbeleddet dannes af kraniet og underkæben. Kæbeleddets placering er tæt på øret. Leddet har en ledkapsel, hvor muskler, sener og ledbånd er fæstnet.

Inde i denne kapsel ligger kæbedisken. Dette er en lille skive, der ligger mellem de bevægelige dele af underkæben og kraniet. Den sikrer, at kæbeleddet bevæger sig smidigt, og at ledfladerne ikke slides. Ved en «klikkende kæbe» giver disken i kæbeleddet problemer.

Funktionen i kæbeleddet er at åbne og lukke munden for at tygge og tale. Disken kan forårsage en blokering, hvilket gør, at munden ikke kan åbnes og/eller lukkes helt.

Lyde fra kæbeleddet opstår ved bevægelse af led og disk. Enden af kæben kan ramme imod disken. Kliklyden kan også skyldes, at disken flyttes med kraft.

Diskusproblemer i kæbeleddet kan have forskellige årsager. For eksempel på grund af et traume som følge af et fald på eller slag mod kæbeleddet. Dette kan føre til en delvis forskydning subluksation af kæbeleddet.

Problemer kan også opstå gradvist som følge af:

• Overbid eller underbid (over- og underkæbens tænder passer ikke korrekt sammen).
• Tandsmerter.
• Tænderskæren.
• Sammenbid (tænder presses sammen).
• Problemer med nakken.

Disse årsager hører under myofasialt smertesyndrom. Det betyder, at musklerne omkring kæbeleddet fungerer forkert. Det ændrer kæbens bevægemønster, hvilket giver problemer med disken.

Diskusproblemer uden synlig årsag opstår gradvist og har ofte ført til andre kæbe- eller nakkesmerter.

Antallet, størrelsen og placeringen af tænderne påvirker kæbeleddet. Det skyldes, at kæben skal tilpasse sig under vækst og tandfrembrud. Kommer der for eksempel flere tænder frem, end der er plads til, opstår der spænding i kæbeleddet. Spænding kan også skyldes overbid eller underbid. Ved overbid står overkæbens tænder langt foran underkæbens, ved underbid er det modsat.

Langvarige tandsmerter kan medføre ændret tyggeadfærd. Ofte skånes den ene side, mens den anden overbelastes. Overbelastning af kæben kan også skyldes tænderskæren eller sammenbid. Dette sker ofte om natten, uden man er klar over det.

Nakken kan også forårsage problemer i kæben. Kæbeleddet, der ligger tæt på øret og de øverste halshvirvler, er følsomt over for spænding og for meget eller for lidt bevægelse i området.

Diagnosen diskusproblemer i kæbeleddet stilles af en praktiserende læge, tandlæge, kæbekirurg, øre-næse-halslæge eller kæbefysioterapeut. Baseret på symptombilledet undersøges kæbens funktion, herunder hvilken position disken forårsager problemer i.

Folk med smerter og problemer i kæbeleddet opsøger alt for sjældent en fysioterapeut. Og dog er fysioterapi ofte meget værdifuld ved kæbeproblemer. Diskusproblemer i kæbeleddet kan behandles godt og relativt enkelt af en tandlæge eller fysioterapeut. Hvis det er en fysioterapeut, kræves der specialisering i kæbebehandling.

Desværre er det stadig ikke alment kendt, at fysioterapeuter effektivt kan behandle disse problemer. Der sker dog mere og mere samarbejde mellem tandlæger og fysioterapeuter. Sammen ser de på årsagen og afgør, om det er tandlægen, ortodontisten eller fysioterapeuten, der skal varetage behandlingen. Dette afhænger naturligvis af årsagen til symptomerne.

Hvis årsagen skyldes dysfunktion af kæbeleddet, et traume (f.eks. ulykke eller fald) eller nakkegener, kan en fysioterapeut tilbyde god behandling. Behandlingen består hovedsageligt af mobilisering af kæbeleddet og øvelser. De øverste halshvirvler og alle musklerne i området inkluderes også. Øvelser har til formål at genoprette normal bevægelse af musklerne omkring kæbeleddet og halshvirvelsøjlen.

Hvis årsagen er tandstillingen eller en afvigelse i selve kæben, varetages behandlingen af tandlæge, ortodontist eller kæbekirurg.

Banks, K. & Hengeveld, E. (2014) Maitlands clinical companion. An essential guide for students Churchill Livingstone. Elsevier.
Hu, Y. K., Yang, C. & Xie, Q. Y. (2016) Changes in disc status in the reducing and nonreducing anterior disc displacement of temporomandibular joint: a longitudinal retrospective study Sci. Rep. 6, 34253; doi: 10.1038 / srep34253 (2016).