Tarsal koalition Sammenvoksning af fodrodsknoglerne / talocalcaneal koalition

Ved en tarsal koalition er to fodrodsknogler (delvist) vokset sammen til ét større knoglestykke. En tarsal koalition kan være medfødt eller udvikle sig over tid. Det behøver ikke altid at give problemer. Hvis der opstår symptomer, er smerter og stivhed i mellemfoden de mest fremtrædende.

En tarsal koalition forekommer hos cirka 1-2% af befolkningen. Ved den medfødte form opstår symptomerne som regel i puberteten. Symptomer, der opstår senere i livet, er oftere et resultat af en traumatisk ledskade eller reumatoid artrit.

Normalt består tarsalknoglerne af syv separate knogler. Hos nogle mennesker kan to af disse knogler vokse sammen og danne en såkaldt "koalition". Forbindelsen, der opstår, kan bestå af knoglevæv, brusk eller bindevæv.

Hvis forbindelsen består af knoglevæv, vil den være meget stiv. Med bindevæv forbliver forbindelsen forholdsvis bevægelig. Jo stivere forbindelsen er, desto større er risikoen for gener. Ofte giver dette også problemer andre steder i foden, da andre led belastes mere.

Tarsale koalitioner ses oftest mellem talus og calcaneus og mellem calcaneus og knoglen naviculare. Der kan dog også dannes forbindelser mellem andre tarsalknogler.

En tarsal koalition kan være medfødt, men kan også opstå som følge af en ledsygdom eller en ulykke. Ved medfødte tilfælde ses lidelsen i cirka 50% af tilfældene i begge fødder. Leddene mellem tarsalknoglerne er da allerede forkert dannet ved fødslen.

Tidspunktet for sammenvoksningen afhænger af, hvilke knogler der er involveret. Ikke alle knogler vokser lige hurtigt sammen. De fleste medfødte tarsale koalitioner er fuldt udviklede midt i puberteten.

Symptomer opstår oftest inden man fylder 20 år. På det tidspunkt er knoglerne vokset sammen, og belastningen på leddene øges ofte på grund af sport og vægtøgning. Selv noget så simpelt som en ankelvridning, der ikke heler ordentligt, kan have forbindelse til en tarsal koalition.

Ved en ikke-medfødt tarsal koalition er der som regel tale om en sygdom, der har beskadiget leddet kraftigt. Det kan for eksempel dreje sig om reumatiske lidelser, knoglebrud eller infektioner. I sådanne tilfælde kan en tarsal koalition opstå i alle aldre.

Den korrekte diagnose overses af og til, hvis der kun udføres samtale og fysisk undersøgelse. Ved den fysiske undersøgelse kan der dog konstateres stivhed i visse led. Der ses også af og til en platfod, som ikke kan rettes op.

Hvis knoglerne er helt vokset sammen, kan en tarsal koalition som regel tydeligt ses på et røntgenbillede. En CT-scanning eller MRI-scanning kan vise problemet, hvis forbindelsen mellem knoglerne endnu ikke består af knoglevæv.

For at mindske generne ved en tarsal koalition starter man med ikke-kirurgiske metoder. Hvile, brug af indlægssåler, smertestillende medicin og fysioterapi kan hjælpe.

Hvis dette ikke har tilstrækkelig effekt, kan en operation foretages. Under operationen adskilles de to knogler igen. Målet er at forbedre fodens bevægelighed og mindske smerterne.

Hvis et led er alvorligt beskadiget eller sammenvoksningen dækker et stort område, vil leddet ofte blive helt fastgjort. Dette kan også vælges, hvis en tidligere operation ikke har hjulpet. Ulempen ved dette er, at bevægeligheden i foden permanent begrænses, og aktivitetsmønstret skal tilpasses.

Wiendels, D.R., Aarts, N.J.M., Steenmeijer, V.A. & Smeets, H.J. (2009) Herkenning van een tarsale coalitie. Klinische en radiologische aanknopingspunten Ned Tijdschr Geneeskd. 2009;153:A616.
Nugteren, K. van & Winkel, D. (2009) Onderzoek en behandeling van de voet Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Verhaar, J.A.N. & Linden, A.J. van der (2005) Orthopedie Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Brukner, P. & Khan, K. (2010) Clinical sports medicine McGraw-Hill: Australia. 3e druk.