Fodens anatomi

Den menneskelige fod er en kompleks og kompliceret legemsdel med forskellige strukturer og funktioner. Alle strukturer i foden skal samarbejde og bevæge sig korrekt for at muliggøre gang og spring. Stabilitet under ståen og bevægelse er også yderst vigtig. Foden skal derfor både være stabil og bevægelig.

Vigtige strukturer i foden er: knogler, muskler, ledkapsler, ledbånd, nerver og blodkar. Foden har tilsammen treogtredive led, der sikrer bevægelighed. Om hvert led sidder en ledkapsel med ledbånd.

Knogler i foden

Foden består af:

• Tæer (phalanges).
• Mellemfod (metatarsus).
• Bagfod (tarsus).

Tæer
Tæerne består af fjorten små knoglestykker, der tilsammen danner fem tæer. Tåknoglerne ligner anatomisk fingerknoglerne, men de er meget kortere. Hver tå består af tre knogler. Undtagelsen er storetåen, som består af to knogler.

Mellemfod
Mellemfoden har fem mellemfodsknogler (metatarsalia). For at angive hvilken mellemfodsknogle eller tå der menes, bruges de romerske tal I til V. Her får storetåen I og lilletåen V.

Bagfod
Bagfoden består af syv knogler:

• Os talus.
• Os calcaneus.
• Os naviculare.
• Os cuboideum.
• Os cuneiforme mediale.
• Os cuneiforme intermedium.
• Os cuneiforme lateralis.

De to største knogler, springbenet (talus) og hælbenet (calcaneus), bærer hovedparten af kropsvægten og udgør anklens kippepunkt. Disse to knogler danner tilsammen det nederste ankelled.

Fodbuer

Foden består af tre forskellige fodbuer. Fodknoglerne, ledbåndene og musklerne bestemmer den endelige form af disse buer. Når ledbåndene er spændte (på stræk), er foden et stift hele. Ved afslapning af ledbåndene bevæger foden sig mere smidigt, hvilket er vigtigt for stødoptagelsen.

Foden har to buer, der forløber i fodens længderetning (se billede). Den ene bue ligger på fodens inderside, og den anden på ydersiden. Disse buer danner fodens svang.

Den tredje fodbue løber på tværs ved mellemfodsknoglerne lige foran tæerne.

Fodbuernes funktion
Buernes opbygning består af forskellige fodknogler. Disse knogler danner tilsammen flere led. Samspillet mellem disse led skaber en tæt kobling for bevægelserne i foden. Det betyder også, at når ét led har problemer, kan et andet led kompensere ved at bevæge sig mere eller mindre.

Fodens opbygning er afgørende for fodbuerne. Ledbånd og muskler bestemmer i sidste ende, hvordan fodbuerne fungerer. Mange afvigelser i fodbuerne kan derfor kompenseres, undtagen afvigelser, der skyldes problemer i opbygningen. De mest kendte former for afvigelser er platfod (pes planus) og hulfod (pes cavus).

Fodens bevægelser

Foden som helhed bevæger sig fra ankelleddet. De eneste aktive bevægelser, der finder sted i foden uden bevægelse i anklen, er bøjning og strækning af tæerne.

Der foregår også meget bevægelse mellem mellemfodsknoglerne og bagfodens knogler. Disse bevægelser er vigtige for at opfange bevægelser eller stød, f.eks. ved gang på ujævnt underlag. Når man f.eks. går på stranden, sker der bevægelse mellem mellemfodsknoglerne for at bevare fodbuerne optimalt. Det er umuligt bevidst og aktivt at bevæge mellemfodsknogle III separat fra mellemfodsknogle IV.

Foden kan via anklen bevæges i tre retninger. Disse bevægelser forekommer næsten altid i kombination.

Fodens bøjning og strækning (stå på tæerne og trække tæerne mod dig)

• Plantarfleksion (stå på tæerne).
• Dorsalfleksion (trække tæerne mod dig).

Fodens sidebevægelser

• Abduktion (bevæge foden udad).
• Adduktion (bevæge foden indad).

Fodens kipning

• Supination (vippe foden indad).
• Pronation (vippe foden udad).

Den mest kendte kombination af bevægelser, der fører til en skade, opstår ved en ankelforstuvning (inversionstraume). Her forekommer samtidig plantarfleksion, adduktion og supination.

Fodgener

Fodgener kan opstå ved forkerte bevægelser, men også fordi strukturer bliver overbelastede. Et godt overblik over fodproblemer, der forårsager smerter i foden, findes på siden smerter i foden. Har du brug for hjælp til at komme af med dine fodgener? Aftal da tid hos en fysioterapeut i nærheden af dig.