Artrose

Artrose er en lidelse i leddet, hvor brusken i kvalitet og tykkelse forringes. Betegnelsen ‘slid’ bruges ofte fejlagtigt. ‘Slid’ antyder, at bevægelse er dårligt for leddet, og det er det netop ikke.

Hvad er slidgigt?

De dele af knoglerne, der tilsammen danner et led, er beklædt med brusk. Sammen med ledvæske, kaldet synovia, sørger brusk for, at knogleenderne glider smidigt mod hinanden. Ved slidgigt forsvinder dette lag brusk. Det betyder, at leddet ikke længere fungerer optimalt. Eksempler er slidgigt i knæ, hofte, skulder og hånd.

Ud over at brusken forsvinder, sker der mere omkring leddet. Knoglen ved ledrandene deformeres. Disse 'knogleudvækster' kaldes osteofytter og får leddet til at blive bredere, og bevægelse bliver vanskeligere.

Også knoglevævet under brusken ændrer struktur. Det bliver tættere og hårdere. Dette kaldes sklerose. Slidgigt forløber som regel progressivt, hvilket vil sige, at brusken gradvist forværres.

Årsag

Den præcise årsag til slidgigt er endnu ikke kendt. Der er dog faktorer, der øger risikoen for slidgigt. Slidgigt kan i princippet forekomme hos alle, men kvinder og ældre har en højere risiko. Også overvægt, (langvarig) over- eller underbelastning eller tidligere skader på et led øger sandsynligheden for slidgigt. Slidgigt forekommer hyppigere i visse familier, hvilket tyder på, at arvelighed også spiller en rolle.

Symptomer

Omkring 10% af personer over 55 år har symptomer som følge af slidgigt. Med stigende alder stiger denne procentdel.

Når brusken bliver af dårligere kvalitet og forsvinder, kan det med tiden give symptomer. De mest almindelige symptomer er smerter og stivhed. Denne stivhed er særligt til stede om morgenen eller når man, efter en periode med inaktivitet, kommer i gang igen. Dette kaldes 'morgen- og opstarts-stivhed' og er som regel forsvundet eller tydeligt reduceret inden for en halv time. Generelt aftager stivhed og smerter ved bevægelse. 

Der kan også være krepitationer, det vil sige knitrende/knasende lyde under bevægelse af leddet. Derudover kan en inflammatorisk reaktion medføre, at et led bliver tykkere og føles varmere.

Diagnose

Ofte tages et røntgenbillede for at vurdere leddet. Herpå kan man f.eks. se en indsnævret ledspalte. Dette opstår, når laget af brusk mellem knoglerne bliver tyndere eller helt forsvinder. Det kan også ses, om der er dannet osteofytter, og om leddet er deformeret på grund af slidgigt.

Slidgigt behøver ikke altid at føre til smerter eller begrænsninger. Nogle gange er der tydelig slidgigt på et røntgenbillede, men få eller ingen symptomer. Omvendt kan også forekomme.

Graden af slidgigt, der er synlig på et røntgenbillede, angives med Kellgren-Lawrence-skalaen. Denne skala siger ikke noget om, hvor alvorlige symptomerne er.

• 0 (Ingen slidgigt)= Ingen bruskafvigelser.
• 1 (Mulig slidgigt)= Tvivlsom indsnævring af ledspalten og mulig begyndende osteofyt-dannelse.
• 2 (Minimal slidgigt)= Osteofyt-dannelse og mulig indsnævring af ledspalten.
• 3 (Fremskreden slidgigt)= Flere osteofytter, indsnævret ledspalte, knoglesklerose og mulig deformering af knoglen.
• 4 (Svær slidgigt)= Flere store osteofytter, markant indsnævret ledspalte, udtalt knoglesklerose og deformering af knoglen.

Behandling

Der er mange måder at håndtere problemer som følge af slidgigt på. Det primære mål er at bremse forværringen, reducere smerter og forbedre leddets funktion.

Det er vigtigt at komme i gang med eller forblive i bevægelse. Leddet har brug for bevægelse for at smøre og ernære brusken. Uden bevægelse bliver et led stift, og muskelstyrke og kondition forringes. Derved opstår flere gener. Træning under vejledning af en fysioterapeut kan hjælpe.

Brug af krykke(r) eller stok og/eller smertestillende kan reducere smerterne og gøre det lettere at bevæge sig. Vægttab ved overvægt hører også med. Kontakt en fysioterapeut for at behandle generne.

Når slidgigt giver mange symptomer, og terapi ikke giver tilstrækkelig effekt, kan operation komme på tale. Der er forskellige muligheder. En lokal bruskskade kan behandles ved at rense leddet, ved at sætte et løst bruskfragment på plads igen eller ved at stimulere leddet til selv at reparere beskadigede dele af brusken.

Ledstillingen kan også justeres, så brusken belastes mere fordelagtigt. Det er også muligt at (delvist) udskifte et led. Man kan f.eks. få et 'nyt knæ', dvs. en knæprotese.

En mere drastisk mulighed er at stivgøre leddet helt. Så er der ingen bevægelse mulig, men det giver en markant smertelindring. Dette sker relativt ofte i led i rygsøjlen eller foden.