Subakromialt smertesyndrom Subacromial pain syndrome (SAPS) / impingement syndrom / skulder impingement / ekstern impingement

Subakromialt smertesyndrom (SAPS) er en samlet betegnelse for smerter i området under acromion (skuldertaget). Det kaldes ofte også impingement syndrom. Det er den mest almindelige årsag til skuldersmerter hos voksne. Ved SAPS er især sideføring af armen smertefuld. Smerten mærkes som regel foran på skulderen.

I rummet mellem skuldertaget og overarmsknoglens hoved findes muskler, sener og slimsække. Dette rum er meget snævert. Når én eller flere af disse strukturer bliver irriterede og hæver, bliver rummet endnu mindre. Dette forårsager (smerte)problemer.

Skulderleddet består blandt andet af skulderbladet og overarmsknoglen. Fra skulderbladet dannes skuldertaget, som består af acromion, coracoacromial-ligamentet og processus coracoideus. Skuldertaget er placeret over skulderhovedet.

I rummet mellem skuldertaget og overarmsknoglens hoved findes muskler, sener og slimsække. Dette rum er meget snævert. Når én eller flere af disse strukturer bliver irriterede og hæver, bliver rummet endnu mindre. Dette forårsager (smerte)problemer.

Smerten kan først og fremmest skyldes, at strukturer under skuldertaget svulmer op eller fylder mere. Dermed bliver de lettere klemt, når overarmen løftes. Tendensen til hævelse af sener og muskler skyldes overbelastning. Forkalkning i senerne som følge af overbelastning kan også opstå. Sådan en forkalkning tager ekstra plads og kan forårsage afklemning.

En anden årsag er en reducering af pladsen under skuldertaget, hvis overarmen bevæges for langt opad. Dette kan f.eks. ske, hvis rotator cuff musklerne ikke fungerer korrekt. Når rotator cuff musklerne ikke arbejder godt sammen, opstår der instabilitet. Skulderhovedet holdes ikke længere korrekt på plads og bevæger sig tættere på skuldertaget.

Desuden kan skuldertaget have en ugunstig form, hvorved det subakromiale rum bliver mindre, og afklemning lettere opstår.

Diagnosen SAPS kan stilles af en fysioterapeut, praktiserende læge eller ortopæd baseret på sygehistorie og resultater af en fysisk undersøgelse. Under undersøgelsen vurderes også årsagen til SAPS. Ultralydsundersøgelse kan give indsigt i hvilke strukturer der er påvirket og udelukke andre lidelser. Yderligere undersøgelser er ikke nødvendige for at stille diagnosen.

Behandlingen afhænger af årsagen til symptomerne. Målet er at mindske smerte og forbedre bevægelighed og muskelfunktion. Bevægeligheden i hele skulderbæltet samt nakke- og brysthvirvelsøjlen er vigtig for dette. En fysioterapeut undersøger og behandler dette. Derudover er træning af rotator cuff musklerne en del af behandlingen.

Hvis der er tale om (akut) kraftig smerte, kan lægen vælge at give en kortikosteroidinjektion (antiinflammatorisk). Dette er særligt relevant hvis smerten skyldes en bursitis.

Helingstiden afhænger af hvor længe symptomerne har været til stede og hvad årsagen er. En fysioterapeut forsøger at opnå fuld heling inden for 6–12 uger. Men fysioterapeutisk behandling er kun effektiv hvis patienten også aktivt deltager i helingsprocessen. Især ved overbelastning er tilstrækkelig hvile vigtig. Det kan betyde, at sport eller arbejde midlertidigt må ændres eller pauses.

Tidligere blev SAPS ofte opereret. Det gøres næsten ikke længere, kun i tilfælde af ugunstig anatomi i skuldertaget.

Følg her træningsprogrammet med særligt sammensatte øvelser for subakromielt smertesyndrom.

Nugteren, K. van & Winkel, D. (2007) Onderzoek en behandeling van de schouder Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Hyvönen, P. (2003) On the pathogenesis of shoulder impingement syndrome Oulu: University Press.
Verhaar, J.A.N. & Linden, A.J. van der (2005) Orthopedie Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Jansen, M.J., Brooijmans, F., Geraets, J.J.X.R., Lenssen, A.F., Ottenheijm, R.P.G., Penning, L.I.F. & Bie, R.A. de (2011) KNGF Evidence Statement. Subacromiale klachten Supplement bij het Nederlands Tijdschrift voor Fysiotherapie. Jaargang 121, nr. 1.