Instabilitet i lænden Lumbal instabilitet / instabilitet i den nedre ryg

Instabilitet i lænden bliver i stigende grad betragtet som en årsag til lændesmerter. Forstyrret stabilitet i den nedre ryg kan føre til en instabil rygrad og resultere i kroniske lændesmerter.

Rygraden er opbygget af stablede ryghvirvler. For at sikre, at hvirvlerne forbliver korrekt stablet under bevægelse, samarbejder kapsler, ledbånd, diskus og muskler tæt. De holder ryggen stabil under rygbevægelser. Hvis dette samarbejde svigter, og hvirvlerne bevæger sig for meget eller ukontrolleret i forhold til hinanden, taler man om instabilitet.

Der skelnes mellem to typer stabilitet: mekanisk stabilitet og funktionel stabilitet. Den mekaniske stabilitet varetages af ledbånd, kapsler og diskus. Det er passive strukturer, som absorberer yderbevægelser mellem hvirvlerne.

De dybtliggende muskler sørger for aktiv funktionel stabilitet ved at spænde på rette tidspunkter. De danner et slags korset omkring rygraden og kræver præcis styring.

Ved instabilitet i lænden er den mekaniske og/eller funktionelle stabilitet forstyrret. Bevægelser i rygraden understøttes eller kontrolleres ikke effektivt, hvilket kan føre til overbelastning eller skade på strukturer. Dette kan give rygsmerter.

Der beskrives forskellige årsager, der kan føre til instabilitet. Ofte hænger de sammen, og både mekanisk og funktionel instabilitet er til stede samtidigt. Herunder følger tre mulige årsager.

For det første kan beskadigelse af ledkapsler og ledbånd forårsage mekanisk instabilitet. En medfølgende komplikation kan være, at nervesystemet, som styrer de dybtliggende muskler, bliver forstyrret. Det gør det sværere for musklerne at korrigere den (mekaniske) instabilitet.

En anden mulig årsag er udtynding af en diskus mellem ryghvirvlerne. Det sker, når vi bliver ældre, ved langvarig overbelastning eller som følge af f.eks. en diskusprolaps. Det øger bevægeligheden mellem hvirvlerne, hvilket fører til instabilitet.

En tredje årsag er, at de dybtliggende rygmuskler ikke længere fungerer optimalt efter en periode med rygsmerter, selv efter smerten er væk (funktionel instabilitet). Årsagen hertil er ukendt, men det lægger ekstra pres på ledkapsler, ledbånd og diskusser (mekanisk stabilitet). Disse strukturer kan blive overbelastede eller beskadigede.

Lægen eller fysioterapeuten spørger ind til lændesmerterne og deres årsag. Under en fysisk undersøgelse vurderes rygsøjlens bevægelighed og testes den aktive og passive stabilitet i lænden. Supplerende undersøgelse er som regel ikke nødvendig for at stille diagnosen.

De dybtliggende stabiliserende muskler i rygsøjlen skal trænes for at kompensere for instabiliteten. Hvis disse muskler spændes korrekt og danner en god "korsetfunktion" omkring rygsøjlen, kan instabiliteten (delvist) modarbejdes. Øvelserne sigter først og fremmest på at aktivere de rette muskler, hvilket kræver stor koncentration. Træning gør musklerne stærkere og forbedrer koordination og muskeludholdenhed.

Fysioterapeuten instruerer i øvelser og kontrollerer, om de korrekte muskler aktiveres. I starten foregår dette med fuld bevidsthed. Med tiden er det meningen, at patienten skal gøre det automatisk og ubevidst i dagligdagen. Det kan være klogt midlertidigt at stoppe styrketræning af større og mere overfladiske muskler.

Følg øvelsesprogrammet med specifikke øvelser for instabilitet i lænden.

El, A. van der (2007) Manuele diagnostiek. Wervelkolom Rotterdam: Uitgeverij Manthel.
Beazell, J.R., Mullins, M. & Grindstaff, T.L. (2010) Lumbar instability: an evolving and challenging concept J Man Manip Ther. 2010 Mar;18(1):9-14.
Cleland, J.A. & Koppenhaver, S. (2011) Netter's orthopaedic clinical examination: an evidence-based approach 2nd ed. Philadelphia: Saunders Elsevier.