Ydre sideledbåndsskade i knæet Lateral sideledbåndskade / læsion af ligamentum collaterale laterale

Det ydre knæbånd, også kaldet det laterale knæbånd, befinder sig på ydersiden af knæet. Dette knæbånd forbinder siden af lårbenet med lægbenet. En skade på det ydre knæbånd opstår som regel ved en stor kraftpåvirkning på knæet.

Knæledbånd forveksles ofte med korsbånd. Forskellen er, at sideledbåndene sidder på indersiden og ydersiden af knæet, mens korsbåndene sidder midt inde i knæet.

Lårbenet (femur) er forbundet med lægbenet (fibula) via det udvendige ledbånd (det laterale kollaterale ligament). Dets vigtigste funktion er at stabilisere knæet mod sideværts bevægelser – særligt ved at forhindre en varus-åbning af knæet. Dette refererer til den åbning, der kan opstå mellem lårben og underben (fibula), hvilket giver knæet en hjulbenet stilling. Hvis ledbåndet strækkes for meget, kan det delvist eller helt rives over.

Skader påledbåndene i knæet klassificeres efter det såkaldte IKDC-graderingssystem. Dette er et måleredskab/gradueringsskala til at bedømme graden af ledbåndsskade. Det bruges både til sideledbånd og korsbånd.

En skade på det udvendige ledbånd opstår, når varus-belastningen bliver for stor. Det kan ske, hvis en kraft rammer indersiden af knæet og presser det udad i en hjulbenet position. Når det udvendige ledbånd strækkes voldsomt, kan det blive (delvist) overrevet. Den mest almindelige årsag er en tackling i forbindelse med sport.

Knæet kan også blive presset i en hjulbenet position ved et uheld eller en forvridning. Hvordan man falder, afgør, om det udvendige ledbånd bliver beskadiget.

En hjulbenet knæstilling kan også udvikle sig gradvist. Dette kan skyldes ændringer i knæleddet, f.eks. ved artrose. Ofte ses artrose på indersiden af knæet, hvilket medfører at den side trykker mere sammen og ydersiden åbner sig mere.

En tidligere akut skade på det udvendige ledbånd, der ikke heler ordentligt, kan med tiden give kroniske (langvarige) gener.

Hvordan skaden opstod og hvor smerterne er lokaliseret, giver et godt første indtryk af skaden. Lægen eller fysioterapeuten spørger ind til dette. I den fysiske undersøgelse strækkes ledbåndet for at bekræfte eventuel skade. Ved denne varus stresstest fremkaldes smerte, og graden af løshed vurderes.

Graden af løshed ved stresstesten angives i IKDC-grad:

• Grad A: 0-2 mm løshed.
• Grad B: 3-5 mm løshed.
• Grad C: 6-10 mm løshed.
• Grad D: mere end 10 mm løshed.

Ved komplet overrivning af det udvendige ledbånd er det sjældent, at kun dette ledbånd er beskadiget. I de fleste tilfælde er der samtidig skade på korsbånd og/eller menisken.

Stresstesten er en pålidelig metode til at stille diagnose kort efter en akut skade. Da andre strukturer også kan være beskadiget, anbefales ofte en MR-scanning.

En hurtig diagnose er vigtig for helingen af det udvendige ledbånd. Det er derfor vigtigt at få undersøgt knæet inden for en uge efter en akut knæskade hos en (sports)fysioterapeut eller en praktiserende læge.

Det ydre ledbånd i knæet heler generelt dårligere end det indre ledbånd.

Behandlingen af ydre ledbåndsskader afhænger af IKDC-klassifikationen.

Grad A

Grad A heler som regel af sig selv og kræver ingen specifik behandling. Let aktivitet såsom gang og cykling er tilladt. Aktivitetsniveauet kan øges gradvist afhængigt af symptomerne.

Grad B og C

Skader af grad B og C behandles bedst med en gipskappe omkring benet i tre uger. Dette muliggør heling af det ydre ledbånd. Gipskappen bør anlægges inden for to uger efter symptomdebut, da helingschancen herefter reduceres betydeligt. Rehabiliteringen efter fjernelse af gipsen varer typisk 6 til 12 uger.

Grad D

Operation giver de bedste resultater ved grad D-skade. Her repareres det ydre ledbånd operativt. Ved grad D er der ofte også skader på andre strukturer i knæet. Heling af det ydre ledbånd prioriteres i sådanne tilfælde.

Kronisk ydre ledbåndsskade

Den bedste behandlingsform for kroniske ydre ledbåndsskader er træning af knæet kombineret med brug af knæskinne. Hvis skaden skyldes en ændret benstilling, har skinnen mindre effekt. I sådanne tilfælde kan en operation være nødvendig, hvor der først foretages en stillingskorrektion. Den ortopædkirurgiske specialist retter benet op.

Stillingskorrektion er en større operation med en lang rehabiliteringsfase. Derfor overvejer man ofte at undgå belastende aktiviteter, f.eks. ved at skifte sportsgren eller arbejdsmæssige opgaver.

Se øvelsesprogrammet med øvelser for ydre ledbåndsskade i knæet.

Verhaar, J.A.N. & Linden, A.J. van der (2005) Orthopedie Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Brooijmans, F., Huiberts, L., Hekking, J. & Lataster, A. (2011) Kan de fysiotherapeut acute knieletsels adequaat diagnosticeren Physios: 2011-1-5.