Kompartmentsyndrom i underarmen Logesyndrom

Underarmen har 19 forskellige muskler, der er vigtige for funktionen af albue, håndled og hånd. Disse muskler ligger samlet i grupper omgivet af bindevæv, de såkaldte kompartmenter. Hvis musklerne efter aktivitet ikke restituerer ordentligt, bliver trykket i det pågældende kompartment for højt, og der opstår gener. Dette kaldes kompartmentsyndrom.

Der skelnes mellem to former: et kronisk og et akut kompartmentsyndrom.

Kompartmenter er grupper af muskler, blodkar og nerver omgivet af en bindevævshinde (fascie). Denne fascie er ikke strækbar, hvilket betyder, at der ved hævelse opstår forhøjet tryk i kompartmentet. Dette kan beskadige vævet inde i kompartmentet.

Desuden mindskes blodforsyningen, hvilket reducerer ilttilførslen til musklerne. Dette nedsætter vævets evne til at hele og skaber en ond cirkel. Fordi musklerne ikke restituerer tilstrækkeligt, opstår der lettere overbelastning, som fører til hævelse og øget tryk, og sådan fortsætter det.

Kronisk kompartmentsyndrom i underarmen ses ved sportsaktiviteter, der kræver meget statisk muskelstyrke. Statisk muskelstyrke vil sige at spænde musklerne uden bevægelse. For underarmen handler det især om at klemme. Sport som motocross, gymnastik og bjerg- eller sportsklatring kan være årsag. Tilstanden kan også opstå ved mange klemmebevægelser i dagligdagen, f.eks. ved at klippe hæk.

Som nævnt er årsagen forhøjet tryk i et lukket område. Ved akutte kompartmentsyndromer kan det f.eks. opstå pga. hævelse efter et knoglebrud. Også gips i en længere periode udgør en risiko. Armen kan ikke bevæge sig, og ophobet væske drænes derfor ikke ordentligt.

Diagnosen kompartmentsyndrom stilles primært ud fra sygehistorien, specifikke spørgsmål og en fysisk undersøgelse. Ved mistanke om kompartmentsyndrom kan der foretages en trykmåling i det pågældende kompartment. Dette er især nyttigt ved akut kompartmentsyndrom. Ved kronisk kompartmentsyndrom er trykmålingen mindre nyttig, da symptomerne forsvinder hurtigt efter aktivitet.

Ved mistanke om akut kompartmentsyndrom er hurtig behandling vigtig for at forhindre vævsdød. Trykmålingen bruges af lægen til at vurdere trykniveauet og afgøre mulige behandlingsmuligheder.

Behandlingen af kronisk kompartmentsyndrom består hovedsageligt af hvile, evt. antiinflammatorisk medicin og fysioterapi.

Ved et akut kompartmentsyndrom er en operation oftest nødvendig for at normalisere trykket i kompartmentet. Kirurgen åbner da bindevævshinden, hvilket øjeblikkeligt reducerer trykket. Rehabiliteringen bagefter har fokus på at hele eventuelt beskadiget væv og forbedre hånd- og armfunktionen. Hvis kun lidt væv er beskadiget, kan sportsaktiviteter genoptages efter 4–6 uger.

Hvis der er tegn på vævsdød, er det afgørende med operation inden for 6 timer for at minimere nerveskade. Disse alvorlige og hurtige symptomer ses især ved brud eller større traumer (ulykker) i underarmen. Heldigvis er denne akutte form sjælden.

Bahr, R. (2012) The IOC Manual of sports injuries International Olympic committee, Wiley Blackwell.
Heemskerk, V.H., Hulsewé, K.W.E., Stroeken, H.J.G. & Hoofwijk, A.G.M. (2004) Het acute compartimentsyndroom van de arm Ned Tijdschr Geneeskd 2004 6 november;148(45).