Sternoclavikulær skade Smerter i SC-leddet / sternoclavikulær luksation

Det sternoclavikulære led (SC-leddet) er placeret foran på bryst-halsområdet. Leddet forbinder brystbenet (sternum) med kravebenet (clavicula). Symptomerne opstår som regel efter en ulykke eller fald.

Skader på det sternoclavikulære led forekommer sjældnere end acromioclavikulære skader, som sidder mere lateralt og på toppen af skulderen.

Ved en sternoclavikulær luksation er kravebenet gået af led i forhold til brystbenet. Det medfører skade på strukturerne, der holder leddet sammen – primært ledkapsel og ledbånd. Nogle gange beskadiges også bruskskiven (discus) i leddet. En sternoclavikulær luksation er forholdsvist sjælden.

Der behøver dog ikke altid være tale om en egentlig luksation. Flere tilstande kan forårsage smerter i sternoclavikulærleddet, f.eks. betændelse i ledkapslen (capsulitis) eller i selve leddet (artritis). Dette ses især hos midaldrende kvinder. Der kan også være tale om kun en forstrækning af ledbåndene uden luksation.

En luksation opstår som regel på grund af en kraftpåvirkning mod skulderen, f.eks. ved en ulykke eller et fald på en udstrakt arm.

Kravebenet kan luksere i to retninger: fremad eller bagud. Fremad luksation forekommer hyppigst, men en bagud luksation er farligst, da vigtige blodkar, luftrør og spiserør ligger bag ledforbindelsen.

Der skelnes mellem akutte og kroniske eller tilbagevendende (recidiverende) luksationer. Ved tilbagevendende tilfælde har der tidligere været en skade, som ikke er helet ordentligt, eller der er tale om (medfødt) svaghed i kapsel og ledbånd.

Nogle gange husker patienten ikke et tydeligt skademoment, og symptomerne udvikler sig gradvist – hvilket oftest ses ved kapsulit eller artrit.

Patienter kan opsøge læge eller fysioterapeut både i en akut og i en kronisk fase. Der vil blive spurgt til symptomer og hvordan de er opstået. Den fysiske undersøgelse afslører eventuelle funktionsnedsættelser.

Et røntgenbillede viser, om der er skade på leddet. Ved luksation er røntgen dog som regel utilstrækkelig. En CT-scanning giver et bedre billede. En ultralyd kan visualisere kapsulit eller artrit.

Behandling og heling afhænger af skadens art og alvorlighed. Ved en akut luksation sættes kravebenet tilbage, og der bæres en slynge i nogle uger.

Hvis det ikke lykkes at genplacere leddet, udføres en operation. Efterfølgende kan det være nødvendigt med fysioterapi for at genvinde bevægeligheden i skulderbæltet.

Ved kroniske eller tilbagevendende luksationer forsøger man først at lindre symptomerne med hvile, fysioterapi og evt. smertestillende. Ved vedvarende gener kan operation også være nødvendig.

Ved forstuvning, kapsulit eller artrit er ro som regel tilstrækkeligt.

Se træningsprogrammet med øvelser for sternoklavikulær skade her.

Malik, S., Chiampas, G. & Leonard, H. (2010) Emergent evaluation of injuries to the shoulder, clavicle, and humerus Emerg Med Clin N Am 2010;28:739-763.
Wolf, A.N. & Mens, J.M.A. (2001) Onderzoek van het bewegingsapparaat. Fysische diagnostiek in de algemene praktijk 3e, geheel herziende druk. Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Verhaar, J.A.N. & Linden, A.J. van der (2005) Orthopedie Houten: Bohn Stafleu van Loghum.
Brukner, P. & Khan, K. (2010) Clinical sports medicine McGraw-Hill: Australia. 3e druk.
Hout, J.A.A.M. van den & List, J.J.J. van der (1994) Sternoclaviculaire luxatie Ned Tijdschr Geneeskd. 3dec;138(49).
Nugteren, K. van & Winkel, D. (2007) Onderzoek en behandeling van de schouder Houten: Bohn Stafleu van Loghum.