CT-scanning

CT står for computertomografi. En CT-scanning ligner en kombination af en MR-scanning og et røntgenbillede. På meget kort tid tages der mange forskellige røntgenbilleder fra forskellige vinkler. En computer samler alle disse enkelte billeder til én 3-dimensionel afbildning.

Denne teknik er især egnet til at undersøge knogler, lunger, organer i bughulen, blodkar og hjernen. Til at visualisere andre væv er en MR-scanning mere velegnet. Lægen vælger, hvilken type undersøgelse der bedst synliggør problemet.

Hvordan fungerer en CT-scanner?

En CT-scanner er et ringformet apparat med et undersøgelsesbord foran. Patienten ligger på dette bord. Ringen bevæger sig rundt om patienten og tager billeder. Det er meningen at ligge så stille som muligt, ellers er det ikke muligt at få gode billeder.

CT-scanneren sender røntgenstråler gennem kroppen, som opfanges på den anden side. De forskellige væv i kroppen svækker strålingen i forskellig grad. Ikke alle væv lader lige meget stråling passere. Derved fremstår nogle væv mørkere end andre. På den måde kan man skelne mellem de forskellige væv.

Når CT-scanneren har taget et billede, forskydes apparatet en smule, så der kan tages et billede fra en anden vinkel. Dette fortsætter, indtil der er taget billeder hele vejen rundt, og der derved opstår et 3-dimensionelt billede.

Selv om en CT-scanning kun varer få minutter, udsættes kroppen for en betydelig dosis røntgenstråling. En eventuel graviditet skal være kendt af lægen på forhånd. Strålingen er ved en enkelt røntgenoptagelse mindre, og ved en MR-scanning er der slet ingen stråling.

CT-scanningen vurderes af en radiolog. Patienten får på et senere tidspunkt svaret via sin egen læge.