Blodprøver

I blodet kan man ofte finde den mulige årsag til mange fysiske gener og sygdomme, og man kan også se, hvor godt en medicin virker. For at finde ud af dette er der brug for blodprøver. Dertil skal der naturligvis først tages blod.

Hvor kan du få taget blodprøver?

Din egen læge eller en speciallæge rekvirerer blodprøven. Den person, der tager blodet, ved så, hvor meget blod der er brug for, og hvor mange rør der skal bruges. Den laboratorietekniker, der senere undersøger blodet, ved så også, hvad der skal kigges efter. Den læge, der bestiller blodprøven, angiver også, om du skal være fastende, og om du midlertidigt skal holde pause med medicin. Hvis du skal være fastende, må du ikke spise eller drikke i de 8 timer før undersøgelsen.

Blod tages på særlige blodprøvesteder. Disse findes ofte hos lægepraksisser eller på hospitaler. Men der er også mange andre prøvetagningssteder rundt om i lokalområdet. Ofte er det muligt at komme tidligt om morgenen eller netop om aftenen. Det er praktisk, hvis du skal være fastende, eller foretrækker at komme efter arbejde. Nogle gange er det nødvendigt at bestille tid. Dette kan som regel gøres online. Spørg efter et sted i nærheden.

Hvordan foregår blodprøvetagning?

Medarbejderen, der tager blod, kontrollerer, at personen på rekvisitionen er den samme som den person, der møder op til blodprøven. Medarbejderen gør de rigtige rør klar og sætter en etiket på med patientoplysningerne. Personer med nåleskræk kan med fordel sige det med det samme. Medarbejderen tager så hensyn til dette. Du skal altid sidde ned.

Derefter placeres et stramt bånd om overarmen. Dette stasebånd sørger, eventuelt sammen med en knyttet hånd, for at venen svulmer lidt op og bliver lettere at se. Det gør det nemmere at stikke.

Efter at stikstedet er desinficeret med lidt sprit, stikkes en hul kanyle i venen. Som regel er det i en vene i albuebøjningen. Det kan gøre ondt et kort øjeblik, men det er hurtigt overstået. Røret fyldes langsomt med blod. Er der brug for flere rør med blod, skiftes de undervejs.

I disse rør er der et antikoagulant, der sørger for, at blodet forbliver flydende. Dette er vigtigt for at kunne undersøge blodet. Når der er opsamlet tilstrækkeligt blod, trækker medarbejderen nålen ud af venen igen.

Ved at trykke med en vattampon på stikstedet stopper blødningen, hvorefter der sættes et plaster på. Blodprøvetagningen er nu overstået. Nogle gange opstår der et blåt mærke bagefter. Dette forsvinder som regel igen inden for et par dage og er ufarligt.

Ved at ryste rørene forsigtigt blandes blodet med antikoagulantet. Dette sker i hånden eller med et særligt apparat. Blodet sendes derefter til laboratoriet til undersøgelse.

Hvad kan en blodprøve vise?

I blodet findes blandt andet blodlegemer, næringsstoffer, byggesten og affaldsstoffer. Sammensætningen af blodet giver vigtig information om helbredstilstand, hvor godt organer fungerer, og om en behandling virker.
Eksempler på ting, der kan måles i blodet:

• Betændelsesmarkører (peger på betændelse et sted i kroppen).
• Jernniveau.
• Blodsukker.
• Proteiner.
• Affaldsstoffer.
• Stoffer fra medicin.
• Hormonniveau.
• Antistoffer mod en bestemt sygdom.
• Bakterier og vira.
• Giftstoffer som alkohol og narkotika.

Resultatet

Resultaterne af blodprøven er som regel klar inden for et par dage og kan fås hos (egen)lægen eller ses online. Lægen gennemgår resultaterne med patienten. For at afgøre om noget er afvigende, sammenligner lægen de målte værdier med referenceværdier.

Referenceværdier er målt hos et stort antal raske personer, hvoraf der derefter er beregnet en gennemsnitsværdi. Ligger du over eller under dette, afviger værdien fra normalen. Et eksempel på en normalværdi er et sted mellem 5 og 10. Ligger du over eller under dette, afviger værdien altså.

Lægen kombinerer svaret fra blodprøven med eventuelle andre undersøgelser og de angivne gener. På den baggrund beslutter lægen, hvad de næste skridt er. Måske følger en henvisning til en (anden) speciallæge, der ændres noget i medicinforbruget, eller der ændres intet. Dette sker altid i samråd med patienten.