Punktur

Når en læge eller sygeplejerske stikker en nål ind et sted på kroppen for at udtage celler eller væske, kaldes det en punktur. En punktur udføres med en tynd hul nål.

Efter punkturen sendes sprøjtens indhold (punktatet) til laboratoriet. En laborant undersøger under mikroskop, om der er afvigelser eller sygdom.

Typer af punkturer

Der findes forskellige typer punkturer, men de udføres alle med en tynd hul nål. Eksempler er blodprøvetagning, udtømning af væske fra et hævet led, fostervandsprøve under graviditet og udtagning af celler fra en betændelse.

Hvem udfører punkturen?

En sygeplejerske eller læge udfører punkturen. Hvis der skal stikkes på svært tilgængelige eller farlige steder, foregår det ofte på hospitalets radiologiske afdeling, under ultralydsvejledning eller under en CT-scanning.

Hvordan forbereder man sig?

• Stop kun midlertidigt med blodfortyndende medicin efter aftale med lægen.
• Spis og drik ikke de sidste 2 timer før.
• Bed eventuelt nogen om at følge dig til hospitalet.

Under punkturen

En punktur er ikke et stort indgreb og udføres som regel uden bedøvelse, medmindre der er behov for flere stik i samme område. Efter huden er desinficeret, stikker lægen nålen ind det rigtige sted. Nålen kan bevæges lidt for at samle nok materiale. Undersøgelsen varer i alt cirka 20-60 minutter.

Efter punkturen

Man kan som regel tage hjem med det samme. Stedet kan være ømt i nogle dage, eller der kan komme et blåt mærke. Resultatet foreligger efter cirka en uge og gives via den behandlende læge eller den praktiserende læge.

Forskel på punktur og biopsi

Ved en biopsi udtages vævsstykker i stedet for kun væske eller celler, og lægen bruger en tykkere hul nål. Væv, der fjernes under en operation til undersøgelse, kaldes også en biopsi. Et biopt giver normalt mere information om sygdom eller afvigelse end et punktat.