Kortikosteroider

Kortikosteroider er - i kemisk form - lægemidler, der understøtter kroppens egne binyrebarkhormoner. De anvendes til at undertrykke inflammatoriske reaktioner, infektioner og autoimmune sygdomme. Lægemidlet har desuden en kraftig indvirkning på kroppens væskebalance og omsætningen af sukker, proteiner og fedt.

På trods af den kraftige virkning af kortikosteroider adresserer de ikke årsagen til symptomerne. Det anbefales derfor også at konsultere en fysioterapeut. Denne kan undersøge, om de inflammatoriske symptomer og andre relaterede klager hører under en fysioterapeuts arbejdsfelt og udarbejde en behandlingsplan. Tænk her på massageteknikker, rådgivning og træningsterapi.

Hvad bruges kortikosteroider til?

Kortikosteroider har en meget kraftig virkning og anvendes ved en lang række tilstande. En af årsagerne er, når kroppen selv producerer for lidt binyrebarkhormon. Binyrebarkhormon er nødvendigt for at frigive og lagre energi, mineraler og salte. Det hæmmer også inflammationer og overfølsomhedsreaktioner. 

Mangel på binyrebarkhormon kan ofte genkendes på karakteristiske symptomer som dehydrering, lavt blodtryk, vægttab, lavt blodsukker, desorientering, kvalme og træthed. I sådanne tilfælde fungerer lægemidlet som supplement og erstatter eller understøtter kroppens egen produktion af binyrebarkhormoner.

En anden årsag kan være autoimmune sygdomme. Her angriber immunsystemet kroppens egne organer og væv. Eksempler er: reumatoid artrit, MS (multipel sklerose), Crohns sygdom og psoriasis.

Derudover anvendes kortikosteroider ved slimsækbetændelse, senebetændelse (i en sen fase) eller kroniske inflammatoriske sygdomme som KOL. Også under kræftbehandling kan der gives kortikosteroider for at dæmpe mulige bivirkninger af kemoterapi.

Hvilke mulige bivirkninger har kortikosteroider?

Kortikosteroider kan også have bivirkninger, især ved langtidsbrug. Med dette in mente vil egen læge eller specialist forsøge at holde doseringen så kort og lav som muligt.

Generelt gælder, at kortikosteroider, der gives lokalt, har færre bivirkninger end tabletter. Eksempler på lokal anvendelse er øjendråber, injektioner, salve eller inhalation (indånding).

De mulige bivirkninger afhænger i høj grad af lægemidlets lokalisation, dosis og anvendelsesform. Ved øjendråber er de hyppigste bivirkninger forhøjet tryk i øjet og sekundære øjeninfektioner. Ved indånding af kortikosteroider ses bivirkninger som hoste, mundtørhed og hæshed .

Injektioner med kortikosteroider har også primært en lokal (overfladisk) effekt. Mulige bivirkninger er f.eks. tyndere hud på injektionsstedet, hudmisfarvning eller midlertidig forværring af inflammatoriske processer.

Kortikosteroider i tabletform har en mere systemisk virkning. Det betyder, at de kan have en kraftig effekt på hele kroppen. Mulige bivirkninger er forstyrrelser i væskebalancen, knogleskørhed, forhøjet blodtryk og psykiske forstyrrelser.

Hvor fås kortikosteroider?

For kortikosteroider afhænger tilgængeligheden af, hvilket middel der anvendes i hvilken dosering. I de fleste tilfælde fås de kun på recept fra egen læge eller specialist. I tilfælde af en injektion skal der altid ydes specialiseret behandling.

Den mest kendte form for kortikosteroider er Prednison, som det generiske Prednisolon eller under handelsnavnet Di-Adreson-F aquosum. Prednison fås som kapsler, mikstur, tabletter, salve og til inhalation. Administration ved injektion skal udføres af en (almen) læge.