Antibiotika

Antibiotika - flertalsformen af antibiotikum - er medicin, der hjælper med at bekæmpe en infektion forårsaget af en bakterie. Antibioticum er latin for 'mod livet' og dræber eller hæmmer væksten af bakterier. En af de ældst kendte former for et antibiotikum er penicillin. Det var den første medicin, hvormed mennesket kunne beskytte sig mod dødelige bakterier.

Hvad bruges antibiotika til?

Ved alvorlige bakterielle infektioner er brugen af antibiotika uundværlig. Eksempler er hjernehindebetændelse, blodforgiftning og lungebetændelse. Antibiotika kan derimod ikke anvendes ved infektioner forårsaget af vira, svampe eller parasitter.

Læger er tilbageholdende med at udstede recept på antibiotika. Især når kroppen selv er i stand til at bekæmpe den bakterielle infektion. Dette afhænger i høj grad af, hvor godt vores forsvarssystem (immunsystem) fungerer. Det vurderes derfor individuelt, om kroppen er stærk nok til at bekæmpe den pågældende bakterie uden hjælp af antibiotika.

Hvilke mulige bivirkninger har antibiotika?

Brug af antibiotika kan desværre også give bivirkninger. Meget almindelige bivirkninger er diarré eller tynd afføring. Dette skyldes, at antibiotika også rammer de gavnlige bakterier i tarmen. En anden hyppig bivirkning er overfølsomhed eller en allergisk reaktion. Det viser sig som feber, åndenød eller besvimelse.

Hvor fås antibiotika?

Antibiotika fås kun på recept fra (hus)læge eller speciallæge. Administrationsformen varierer efter type eller mærke og findes som dråber, tabletter, mikstur, injektioner og opløselige tabletter.

Et antibiotikaforløb varer som regel fem til ti dage.

Antibiotika blev faktisk opdaget ved et tilfælde.

Næsten for hundrede år siden, i 1928, gjorde Alexander Fleming under et mislykket forsøg den vigtige opdagelse af penicillin, den første kendte type antibiotikum. Fleming undersøgte stafylokokbakterien, og under det mislykkede forsøg bemærkede han, at skimmelsvampen Penicillium notatum udskilte et bakteriedræbende stof, som dræbte stafylokokbakterien.