Blodfortyndere

Blodfortyndere er lægemidler, der hæmmer blodets størkning. Disse lægemidler kaldes også ofte antikoagulantia, hvilket er en mere korrekt betegnelse. Blodet bliver nemlig ikke tyndere, men de forhindrer koagulation af blodet.

Typer blodfortyndere

Der skelnes mellem to grupper af blodfortyndere, milde og kraftige. De mindre kraftige trombocythæmmere ordineres ved relativt lav risiko for blodstørkning.

Til gruppen af kraftige blodfortyndere hører vitamin K-antagonister (VKA'er). VKA'er hæmmer virkningen af vitamin K, som er nødvendig for dannelsen af koagulationsfaktorer i blodet.

En anden gruppe af kraftige blodfortyndere er direkte orale antikoagulantia, forkortet DOAC. Disse har en direkte hæmmende effekt på koagulationsproteiner i blodet, såsom trombin. Kraftige blodfortyndere ordineres ved øget risiko for blodstørkning.

Hvad bruges blodfortyndere til?

Blodfortyndere ordineres, når der allerede er trombose , eller når patienter har øget risiko for blodpropper. Eksempler herpå er blandt andet hjerterytmeforstyrrelser og atherosklerose (åreforkalkning).

I praksis ordineres blodfortyndere regelmæssigt for at forebygge et nyt slagtilfælde eller hjerteinfarkt. Det sikrer, at blodkarrene ikke så hurtigt tilstoppes igen. Også efter en operation står blodfortyndere næsten standard på medicinlisten.

Hvilke mulige bivirkninger har blodfortyndere?

Ved brug af blodfortyndere kan der forekomme bivirkninger. Det afhænger af lægemidlernes styrke. Ved trombocythæmmere begrænser bivirkningerne sig generelt til let opståede blå mærker (hæmatomer) og sår, der bløder længere.

Disse bivirkninger forekommer i gennemsnit hos 10 til 30% af brugerne. Ved de kraftigere VKA- og DOAC-varianter gælder de samme tal for ovennævnte bivirkninger, og derudover er der en øget risiko for spontane mave- eller tarmblødninger.

Hvor kan man få blodfortyndere?

Blodfortyndere fås på apoteket. Trombocythæmmere produceres som tabletter og i pulverform. VKA'er og DOAC'er fås kun som tabletter. Endelig findes der også små injektioner med blodfortyndere; disse er pakket enkeltvis og kan anvendes af patienterne selv.