MR-scanning

Forkortelsen MRI står for Magnetic Resonance Imaging. Med denne billeddannende teknik visualiserer en scanner led, muskler, sener, nerver, hjernen og organer. Dette sker ved at lave en serie tværsnitsbilleder (snit). Ved løbende at scanne forskellige snit fås et komplet billede af kroppen eller det pågældende område.

Et stærkt magnetfelt i kombination med radiobølger gør, at kroppens forskellige væv afbildes tydeligt. Det er godt at vide, at der er tale om ikke-skadelig stråling.

Ved den vekslende svingning (resonans) af brintpartikler danner apparatet et billede af vævet. Jo mere vand et bestemt organ eller kropsområde indeholder, jo hvidere bliver billedet. Et organ som lungerne, der indeholder lidt eller ingen væske, fremstår sort.

Undersøgelsen

Under undersøgelsen ligger patienten på en smal seng, der køres ind i MR-scanneren. Scanneren har form som en smal tunnel. For personer, der ikke bryder sig om trange rum (klaustrofobi), eller personer med (svær) overvægt, kan dette give problemer. For disse personer findes der også en åben MR-scanner, som fjerner disse problemer.

Når man først er i tunnelen, er det vigtigt at ligge helt stille, ellers bliver billederne ikke skarpe. Selve scanneren larmer meget; hovedtelefoner med musik og ørepropper dæmper lyden. Patienten får en alarmknap i hånden, som kan bruges ved behov. Den person, der udfører MR-scanningen, sidder i et andet rum, men kan kommunikere med patienten via en mikrofon.

Hvad må og må man ikke medbringe til en MR

Fordi der er et stærkt magnetfelt i og omkring scanneren, må der ikke komme metalgenstande i nærheden. Tænk på piercinger, smykker, lynlåse og knapper. Brug derfor behageligt tøj uden metal. Der er altid metalfrit tøj til rådighed. Spørg endelig efter dette, før du går ind i MR-scanneren.

Personer med f.eks. pacemaker eller metalsplint i øjet kan ikke komme i MR-scanneren. En mulig graviditet kan være en hindring for at få lavet en MR-scanning. Det er derfor vigtigt at overveje dette på forhånd. Før scanningen udfyldes et spørgeskema for at vurdere, om man må komme ind i MR-scanneren.

Svar på MR-scanningen

Næsten alle kroppens væv kan undersøges med en MR-scanning. Dette i modsætning til et røntgenbillede. Efter scanningen ligger billederne på computeren. Derefter kan man gennemgå kroppen trin for trin for at se, hvor problemet sidder.

Lidelser, der er tydeligt synlige på en MR-scanning, er f.eks.:

• Rupturer af korsbånd eller menisk i knæet
• Muskelfiberbristninger
• Diskusprolaps
• Tarmbetændelser
• Problemer i hjernen

Hvor lang tid varer en MR?

At lave en MR-scanning tager normalt mellem 15 og 45 minutter, afhængigt af hvor mange billeder der skal tages. Det tager længere tid, når et større område scannes. Det er ikke nødvendigt at være fastende til denne undersøgelse. En radiolog gennemgår billederne og laver en rapport. Svaret gives senere via den behandlende læge.