Semmes-Weinstein-test

Semmes-Weinstein-testen - også kaldet monofilamenttesten - er en måde at teste hudens trykfølsomhed (sensibilitet) på. Ved at trykke på huden med et tyndere eller tykkere filament får lægen eller fysioterapeuten et indtryk af patientens følesans på det pågældende sted.

Hvad er det?

Testen blev udviklet af Josephine Semmes og Sidney Weinstein i 1960. Det er to amerikanske læger, der er specialiserede i forskning i nerver. Semmes-Weinstein-testkittet består af et sæt monofilamenter. Det er tråde i forskellige tykkelser.

Tykkere filamenter er mere stive og kræver mere kraft for at bøje end tyndere. Filamenterne trykkes mod patientens hud for at teste trykfølsomheden. Patienten angiver, om og hvornår vedkommende føler trykket. Denne test anvendes ofte på hænder og fødder hos personer med hjerne- eller nerveskade. Herved kan man måle genopretningen af nervens funktion.

Hvordan bruger du Semmes-Weinstein-testen?

Semmes-Weinstein-testen er baseret på den mængde kraft, der er nødvendig for at bøje det valgte filament til en C-bue. Testen starter med et tyndt filament og fortsætter derefter med stadig tykkere filamenter. I det øjeblik patienten kan føle et filament, er testen afsluttet.

Under testen er det vigtigt, at patienten kan koncentrere sig fuldt ud. Der må derfor ikke være tale om afledning, træthed eller koncentrationsproblemer, da dette påvirker testresultatet negativt.

Testen foregår således:

• Hånden eller foden ligger i en behagelig, afslappet stilling.
• Patientens syn er blokeret, så vedkommende ikke kan se berøringen.
• Først testes håndfladen eller fodsålen. Om nødvendigt testes derefter håndryg eller fodryg.
• Filamentet placeres vinkelret på huden med gradvist øget tryk uden at glide hen over huden.
• Dette tryk opbygges i 1,5 sekund, indtil der opstår en C-bue i filamentet. Trykket opretholdes i 1,5 sekund og afbygges derefter igen i 1,5 sekund.
• Føler patienten intet, gentages testen med et tykkere filament.
• De tynde filamenter testes 3 gange i træk. De tykke kun 1 gang.
• For at kortlægge, hvor føleproblemet er, starter testen på fingerspidserne eller tåspidserne og bevæger sig derefter gradvist længere mod håndleddet eller anklen.
• Testresultatet noteres.

Hvad siger testresultatet?

Testen har fem mulige udfald:

1. Normalt, der er ingen afvigelser.
2. Nedsat følelse for let berøring.
3. Nedsat beskyttende følesans (beskyttelse mod skade). Potentielt skadelige stimuli opfattes ikke korrekt.
4. Fuldt tab af beskyttende følesans. Patienten føler muligvis ikke potentielt skadelige stimuli. For eksempel ved en rygmarvsskade, hvor rygmarven er fuldstændigt overskåret.
5. Testen kan ikke udføres. For eksempel fordi patienten ikke kan koncentrere sig.

Testen gentages regelmæssigt for at måle frem- eller tilbagegang. Dette kan være hver uge ved problemer, der hurtigt forbedres eller forværres. Eller hver 4-6 uge.

Når der ikke længere observeres ændringer, eller den normale følesans er vendt tilbage, er det ikke længere meningsfuldt at teste. På denne måde holder lægen eller fysioterapeuten øje med, om en nerve efter en skade, lidelse eller operation, heler eller ej. På baggrund af resultatet vurderes det, om der er behov for yderligere behandling.