Goniometer

Goniometeret eller gradbuen er et måleinstrument til at måle leddenes bevægelighed (mobilitet). Goniometeret angiver med et antal grader, hvor langt et led kan bevæge sig. I dag findes der også særlige apps og elektroniske/digitale goniometre til at måle leddenes bevægelsesudslag.

Nytten af at måle bevægelsesudslag

Ved at måle leddenes bevægelighed får fysioterapeuten eller lægen et indtryk af alvoren af lidelsen eller skaden. Denne måling udføres ofte ved den første fysiske undersøgelse. For en god sammenligning måles, hvis muligt, også den raske side. Ved at gentage målingen på et senere tidspunkt holdes fremskridtene øje med.

Bliver et led mere bevægeligt eller netop ikke? På den måde kan man se, om en behandling virker, og om det går i den rigtige retning. Eller om problemet tværtimod forværres.

Hvordan ser en goniometer ud?

Goniometeret består af 2 arme og er lavet af gennemsigtig plast. På måleinstrumentet er der angivet en inddeling på 180 eller 360 grader.

Det fungerer sådan: stedet, hvor de 2 plastikarme mødes, placeres ud for leddet. De 2 arme følger hver sin legemsdel. For eksempel i knæets tilfælde følger 1 arm låret og den anden underbenet. Ved maksimal bøjning eller (over)strækning af knæet kan bevægelsesudslaget aflæses som det antal grader, goniometeret angiver.

Bevægelser, som et goniometer måler

Med et goniometer kan man for eksempel måle følgende bevægelser:

• Bøjning og strækning af albue eller knæ.
• Drejning af hofte eller skulder.
• Sidebevægelse af håndleddet.

Dette kan både være under en aktiv eller passiv bevægelse af leddet. Ved en aktiv bevægelse bevæger patienten leddet ved egen kraft. Ved en passiv bevægelse er patienten så afslappet som muligt, mens fysioterapeuten eller lægen bevæger leddet. Som regel er bevægelsesudslaget større ved en passiv bevægelse.

Standardværdier

For hvert led og hver bevægelse er det gennemsnitlige 'normale' bevægelsesudslag beskrevet. Er du mere bevægelig end normalt, taler man om hypermobilitet. Bevæger et led sig derimod mindre langt end normalt, er der tale om hypomobilitet.

Her skal du være opmærksom på, at ikke alle er ens, og at den ene person derfor er mere bevægelig end den anden. Kendetegn, som kan give forskel i bevægelighed, er:

• Køn. Kvinder er generelt mere bevægelige.
• Alder. I takt med at du bliver ældre, falder bevægeligheden. Hos (demente) ældre ses også paratoni. Det er tiltagende muskelstivhed under bevægelse.
• Vægt eller muskler. En person med meget muskel- eller fedtmasse kan for eksempel bøje en albue mindre langt, fordi muskel- eller fedtvæv hæmmer bevægelsen.
• Sport og bevægelsesbaggrund. En person, der bevæger sig lidt, er ofte mere stiv. Afhængigt af sporten bliver nogle led smidigere og andre netop mindre bevægelige.
• Sygdomme eller skader. Der findes adskillige tilstande, hvor et leds bevægelighed mindskes. Tænk på artrose, et dårligt helet brud, Bechterews sygdom eller hævelse af et led. Men der findes også sygdomme, hvor leddene netop har større bevægelsesfrihed. For eksempel ved en bindevævssygdom.
• Anlæg eller arvelighed. Medlemmer af samme familie er nogle gange mere bevægelige eller stivere end andre, uden at der er en forklaring.

Neutral-0-metoden

Til at måle et leds bevægelsesudslag bruges Neutral-0-metoden (NNM). En fuldstændig beskrivelse af en bevægelse består af 3 tal og derudover, om den udførte bevægelse har været aktiv eller passiv. Vi tager bøjning (fleksion) og strækning (ekstension) af knæleddet som eksempel. Så er beskrivelsen som følger: fleksion/ekstension, aktiv 120-0-5. Det betyder følgende:

• Det første tal er den maksimale bøjning af knæet, 120 grader.
• 0-stillingen er leddets neutrale stilling. For knæet er dette strakt. Det er uden nogen bøjning eller overstrækning af knæleddet. Når et led ikke helt kan strække, kan dette tal altså også være højere end 0.
• Det sidste tal er knæets overstrækning. I dette tilfælde kan knæet altså maksimalt overstrække 5 grader.