Øvelsesterapi

Styrke, smidighed, hastighed, udholdenhed og koordination er de fem såkaldte grundmotoriske egenskaber. Disse kan alle påvirkes af træning, og inden for fysioterapi taler vi så om øvelses- eller træningsterapi.

Øvelsesterapi kan tilrettelægges på mange forskellige måder, men de har dog noget til fælles. Øvelsesterapi kræver altid en aktiv indsats fra patienten og har til formål at forbedre kroppens svage punkter. Ofte trænes flere grundmotoriske egenskaber samtidig, tænk for eksempel på styrkeudholdenhed og eksplosiv styrke.

Styrke

Med styrke menes muskelstyrke, altså hvor stærk en muskel eller muskelgruppe er. Vi har muskelstyrke brug for at kunne bevæge os eller holde en stilling. Styrke er en overordnet betegnelse, som rummer forskellige former for styrke. Således skelnes der for eksempel mellem eksplosiv styrke, maksimal styrke, styrkeudholdenhed osv.

Disse forskellige former kræver hver sin tilgang. Under styrketræning anvendes derfor varierende øvelser, gentagelser, hastigheder og vægte. Træningen er på den måde specifikt tilpasset til den type styrke, der skal trænes.

Smidighed

Smidighed angiver graden af bevægelsesfrihed i led og muskler. Når bevægeligheden er begrænset, kan dette påvirke en persons bevægelse og funktion. For eksempel kan et stift ankelled hæmme fodafviklingen. Herved begrænses gang eller løb, hvilket kan føre til skader. Også for stor smidighed kan give problemer; dette sker, når et led bliver ustabilt.

Hastighed

Hastighed er evnen til i en given tid at flytte sig selv eller et objekt. Her handler det om, hvor hurtigt leddene skifter position. Dette kan naturligvis ske hurtigt eller langsomt og i ét eller flere led ad gangen.

Ved en spurt flytter hele kroppen sig. Ved at kaste en bold gives der kun hastighed til en del af kroppen, i dette tilfælde armen og overkroppen. Men jo hårdere man kaster bolden, desto mere af kroppen inddrages.

Udholdenhed

Udholdenhed sætter os i stand til at holde en bestemt aktivitet i gang (længe). Sammenlign udholdenheden hos en 100 m-sprinter med en maratonløber. Den første vil være mere eksplosiv og kraftfuld, men maratonløberen har evnen til at holde et bestemt tempo meget længe.

Dette har at gøre med tilpasninger af hjerte-lungesystemet og med tilpasninger i muskler og sener. Muligheden for at optage mere ilt og pumpe mere blod rundt er resultatet af konditionstræning. Dette kan for eksempel ske ved cykling, løb og svømning. Ved træning med varierende intensitet, den såkaldte intervaltræning, opnås det bedste resultat.

Koordination

For at kunne bevæge sig godt skal nerverne sende de rigtige impulser til musklerne. Koordination er et kompliceret samspil mellem nerver og muskler, hvor de rigtige muskler spænder på det rette tidspunkt og med tilstrækkelig kraft. Samtidig skal andre muskler netop slappe af for at tillade denne bevægelse. En person med god koordination bevæger sig effektivt og med mindst mulig anstrengelse.

For at kunne fungere godt kropsligt er alle disse grundmotoriske egenskaber vigtige. Der kan dog hos den enkelte lægges mere vægt på én eller flere egenskaber. Således vil en baseballspiller træne meget på styrke, hastighed og koordination, og en maratonløber vil fokusere mere på at træne udholdenhed.

Book en aftale hos en fysioterapeut, hvis du har gener.