Når en læge eller sygeplejerske stikker en nål et sted i kroppen med det formål at fjerne celler eller væske fra kroppen, kaldes det en punktur. En punktur udføres med en tynd hul nål.
Efter at punkturen er udført, sendes indholdet af sprøjten (punktatet) til laboratoriet. En laboratoriemedarbejder kigger i mikroskop for at se, om der er tale om abnormiteter eller en sygdom.

Typer af punktur

Der findes forskellige typer punktur. Men de har én ting til fælles. Uanset hvad der tages ud af kroppen, sker det med en tynd, hul nål. Kendte eksempler er:

At tage en blodprøve.
At suge væske ud af et hævet led.
Fostervandsprøve under graviditet.
At aspirere celler fra et betændt område.

Hvem udfører punkturen?

En sygeplejerske eller læge udfører punkturen. Især når der skal stikkes på vanskeligere eller farligere steder, såsom i halsen, sker det på hospitalets radiologiske afdeling. Punkturen foretages da ofte under ultralydsvejledning eller under en CT-scanning. Så kan man se, om nålen ligger det rigtige sted. Punkturen bliver derved mere nøjagtig og behagelig.

Hvordan forbereder du dig på en punktur?

Du kan ikke gøre ret meget for at forberede dig på en punktur. Men der er et par ting at være opmærksom på:

Stop midlertidigt med at tage antikoagulantia, fordi de øger risikoen for blødning. Gør dette i samråd med lægen.
Spis og drik ikke noget 2 timer i forvejen.
Bed eventuelt nogen om at tage med dig til hospitalet.

Under punkturen

En punktur er ikke et stort indgreb. Som regel sker det uden bedøvelse. Medmindre der er behov for flere stik i samme område.
Når huden er desinficeret, stikker lægen nålen ind det rigtige sted. For at samle nok celler bevæger lægen nogle gange nålen en smule op og ned. Når der er opsuget tilstrækkeligt materiale, fjernes nålen igen. Punkturen er så færdig. I alt varer undersøgelsen omkring 20 til 60 minutter.

Efter punkturen

Efter punkturen må du som regel straks tage hjem. En punktur giver som regel ikke alvorlige bivirkninger. Stedet, hvor der er stukket, kan dog være ømt i et par dage, eller der kan opstå et blåt mærke. Det er ikke noget at bekymre sig om.

Svaret på undersøgelsen lader cirka en uge vente på sig. I den tid undersøges punktatet. Resultatet af laboratorieundersøgelsen får du via den behandlende læge eller din praktiserende læge.

Forskel mellem en punktur og en biopsi

En punktur og en nålebiopsi forveksles nogle gange. Den store forskel er, at en biopsi fjerner stykker væv fra kroppen i stedet for kun væske eller celler. Hertil bruger lægen en tykkere, hul nål.

Også fjernelse af væv til undersøgelse under en operation hører under betegnelsen biopsi. Det sker da med en skalpel eller tang i stedet for en nål. Et biopt giver som regel mere information om en sygdom eller abnormitet end et punktat.

Punktur