Vindueskiggersyndrom opstår på grund af fedtaflejringer i væggen af pulsåren. Men hvordan opstår fedtaflejring? Arvelighed er én af årsagerne. I denne artikel beskrives de vigtigste årsager, der har at gøre med kost og livsstil.
Hvad er vindueskiggersyndrom?
Vindueskiggersyndrom er resultatet af en forsnævring eller tilstopning af en pulsåre i eller til benene. Pulsårerne i benene bringer da for lidt ilt til musklerne, der bruges ved gang. Betegnelsen ‘vindueskiggersyndrom’ er rammende, fordi patienter vil se ud, som om de blot holder pause, når de er nødt til at hvile på grund af smerter. De kigger for eksempel i et butiksvindue, hvilket vækker mindre opsigt.
Opståen
Fedtaflejringer i den indre væg af pulsåren opstår ved forkalkning af pulsåren, deraf betegnelsen åreforkalkning (arteriosklerose). Denne proces begynder med små skader i karvæggen. Herved hæfter fedtstoffer og betændelsesceller sig. Åreforkalkning har at gøre med aldring, men fremskyndes af forskellige risikofaktorer.
Vigtigste årsager
De vigtigste årsager er rygning og sukkersyge (diabetes). Andre risikofaktorer er arvelig disposition, utilstrækkelig fysisk aktivitet, et unormalt kolesterolprofil, forhøjet blodtryk, forkert kost og mangel på næringsstoffer (næringsstoffer) såsom vitamin C, K2, E, B6, folinsyre, B12, selen, magnesium og essentielle fedtsyrer.
1. Rygning
Nikotin virker karforsnævrende og hindrer en optimal ilttransport i blodet. At stoppe med at ryge er nødvendigt for at forhindre forværring.
2. Sukkersyge
Især i højere alder ledsages kredsløbsforstyrrelser i benene af overvægt og en dårligere funktion af bugspytkirtlen, som sørger for dannelsen af insulin. Overvægt hæmmer på sin side fysiske aktiviteter og er en vigtig risikofaktor for forhøjet blodtryk og sukkersyge. Vægttab sørger for, at blodsukkeret falder, og risikoen for vindueskiggersyndrom mindskes.
3. Vitaminmangel
Især E-vitamin forbindes med vores hjerte-kar-system. Det styrker karvæggene og hæmmer åreforkalkning. E-vitamin sørger nemlig for, at væv bruger deres ilt mere effektivt. Og også for, at opståen af trombose (blodpropper) forebygges, og at der hurtigere opstår nye blodkar på eller langs de tilstoppede steder.
Behandling
Behandlingen starter med, at diagnosen stilles af egen læge eller specialist. De kan ordinere medicin for straks at mindske symptomerne.
Bevægelse er gavnlig for mennesker med vindueskiggersyndrom, også selv om det gør ondt. Det er godt for blodcirkulationen og fremmer stofskiftet. Mere bevægelse er ofte en tilpasning af den eksisterende livsstil. Selvdisciplin er derfor påkrævet. En fysioterapeut kan hjælpe med dette. Den fysioterapeutiske behandling består af gangtræning og er rettet mod:
- At reducere smerter.
- At forbedre udholdenhed og muskelstyrke.
- At øge den smertefri gangdistance.
- At stimulere en ansvarlig livsstil.
Ernæring
Vindueskiggersyndrom kan forebygges og behandles ved kritisk at se på kost og livsstil. En orthomolekylær behandler kan hjælpe med dette. Målet med behandlingen er med nødvendige og nyttige næringsstoffer at gøre kroppen sund igen.
Behandleren stiller spørgsmål om kost og livsstil. Der måles også, om der er mangel eller overskud af visse stoffer i kroppen. Behandlingsplanen vil være rettet mod ændringer i kost og/eller livsstil. Der kan også blive anbefalet at anvende ét eller flere kosttilskud.
Til slut
Rådgivning og behandling ved vindueskiggersyndrom er individuelt tilpasset. Forskellige sundhedsprofessionelle hjælper dig gerne videre. Gør dette altid i samråd med specialist eller egen læge.