Proprioception

Proprioception er en anden betegnelse for 'stillingssans'. Det er bevidstheden om kroppens og kropsdelenes position i rummet.

Proprioception omfatter evnen til at opfatte stimuli fra omgivelserne og fra egen krop. Disse stimuli opfanges af sensorer og ledes via sensoriske (føle-)nerver til centralnervesystemet.

Bevægeapparatet har mange af disse sensorer. Proprioception sørger for information til centralnervesystemet og hjernen om musklernes og leddenes position. Hjernen er i stand til at give denne information tilbage til kroppen

Stillingssans giver information om egen krop såsom holdning, muskellængde, muskelspænding og bevægelse af muskler, led og ledbånd. Også følelsen af tyngde eller træthed, såsom "tunge" ben, formidles via proprioceptive sanseindtryk. Disse sanseindtryk spiller en vigtig rolle i kropsbevidsthed (det subjektive forhold til vores krop).

Proprioception i rehabilitering

I rehabilitering spiller proprioception en vigtig rolle. Det er afgørende, at nerverne videresender de korrekte signaler om kroppens position til centralnervesystemet. For eksempel: Ved en ankelforstuvning mærkes signalerne ikke længere ordentligt af sensorerne.

Denne forstyrrelse skyldes traumet (smerte, væske, længdeændring, overrevet ledbånd). Derved er det svært for sensorerne at opfatte signalerne korrekt. Derfor bliver den korrekte information om ankelleddets, musklernes og ledbåndenes position ikke videregivet til hjernen. Dette kan føre til gentagne ankelforstuvninger. Sensorerne skal trænes igen til at opfatte og videregive de korrekte signaler.

Hos en person med en hjernelidelse, såsom en hjerneblødning, er muskel- og stillingssans alvorligt påvirket. Det skyldes ikke, at sensorerne i bevægeapparatet er beskadiget, men at informationsbehandlingen i hjernen ikke fungerer korrekt. Tilbagekoblingen er forstyrret.

Dette bliver tydeligt, når personen bliver bedt om - uden at kigge - at placere den ikke-ramte arm i samme position som den ramte arm. Det viser sig vanskeligt eller endda umuligt.